Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Møde med medieudvalget

Fredag d. 21. februar 2003

Møde mellem Idrættens medieudvalg og Danske Sportsjournalister i Idrættens Hus, Brøndby, torsdag den 20. februar kl. 12.00-16.00.

16 deltagere:
Idrætten:
Arne Madsen, Preben Kragelund, Jim Stjerne Hansen, Søren Høg Thomsen, Peter Berg, Jesper Worre, Kent Magelund, Henrik Kielland, Hanne Sejer, Morten Mølholm
Afbud fra Steen Fladberg.

Danske Sportsjournalister:
Flemming Thor Madsen, Steen Ankerdal, Flemming Olesen, Tommy Poulsen, Marco de los Reyes, Per Kjærbye.

Preben Kragelund (Team Danmark) bød velkommen og gav udtryk for, at det er en god tradition, at vi mødes uformelt én gang om året.
- Vi har ikke altid de samme interesser, men vi lever begge af at levere kvalitet, og vi har brug for hinanden, sagde Preben Kragelund, der som dirigent - med et blink i øjet - påtog sig ansvaret for "mødets karakter".

Steen Ankerdal stod for Danske Sportsjournalisters indlæg over emnet "Hvad kan vi samarbejde om?".
Han sagde bl.a.:
- Tak for invitationen. Vi er også glade for dette uformelle møde, der på én gang kan være hyggeligt og udbytterigt. Sidste år appellerede vi til idrætten om at stille repræsentanter til rådighed for vore efteruddannelseskurser, og hver gang vi har kaldt, har de pågældende sagt ja til at stille op. Hvis det er jeres fortjeneste, vil vi sige tak. Hvis I ikke har haft indflydelse på det, kan jeg sige, at det har fungeret alligevel.

- For en halv snes år siden kom jeg for skade at sige noget dumt, nemlig at vi var modspillere på hver sin banehalvdel. Det blev nærmest betragtet som en krigserklæring, og det kan jeg kun beklage. Derfor vil jeg nu ændre det til at sige, at vi spiller på den samme bane, og det er vores fælles interesse, at vi får noget ud af et godt samarbejde. Siden er sporten blevet mere professionel, mere kommercialiseret, mere målrettet og mere formaliseret.

- Det startede, da Sepp Piontek kom til Danmark som landstræner i 1979. Før den tid var der en fri og løs omgangstone. Det kunne ikke fortsætte i praksis. Sepp ville have arbejdsro og gennemførte pressemøderne. Det har siden bredt sig til andre sportsgrene.

- Medieverden har også ændret sig. Der er kommet flere tv-stationer, flere elektroniske medier, måske færre aviser, men alt ialt flere journalister. Der er langt mere pres på, og det gør, at det nu foregår meget stringent og formaliseret. Det er blevet pakket ind i regler, og det gør det kedeligere, både for journalisterne og for udøverne.

- Da jeg så den svenske skiløber Anja Persson bryde ud i englesang forleden efter at have vundet guldmedaljen, blev jeg misundelig på svenskerne. De delte glæden med pressen, og det kom der nogle fantastiske historier ud af i de svenske medier. Både nordmændene og svenskerne er bedre end danskerne til at give følelserne frit løb.

- Gode præstationer bliver omtalt som det, de er, og dårlige præstationer bliver omtalt som det, de er, i den danske presse - men da håndboldherrerne ikke levede op til vore og deres egne forventninger ved VM i Portugal, blev de ikke tværet ud i medierne. Der var en klar forventning om, at de nok skal gøre det bedre ved det næste mesterskab.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne ændre holdningen fra at være konfrontativ til en omgængelig og mere afslappet og mere uformel facon. Jeg er træt af den kantede facon, og vi må tage diskussionerne, hvor de hører hjemme. Jeg er helt på det rene med, at det også stiller krav til os om, at vi ikke misbruger det, og at vi bestemt ikke er hævet over kritik, sagde Steen Ankerdal i sit oplæg.

Jim Stjerne Hansen:
- Det kan være svært at have en afslappet holdning til pressen med det, vi oplever. I 1992 bad vi pressen om at undlade at skrive om Kim Vilforts syge datter. Det kom på forsiden alligevel. I sommer var vi til VM i Korea. Truppen var på det nærmeste i opløsning over en artikel omkring Stig Tøftings forældre, og vi måtte bruge en hel nat på at finde ud af, hvordan vi skulle håndtere det midt i en vigtig slutrunde. Der er to sider af denne sag. Det må gælde begge veje. Det er en dårlig undskyldning at sige, at DBU valgte en forkert strategi til at gøre opmærksom på vores holdning til sagen i Korea.

Jim Stjerne Hansen spurgte, om pressemøderne har overlevet sig selv i deres nuværende form.
- Det er vigtigt, fordi andre sportsgrene følger i kølvandet på fodbolden. Det er netop, hvad der er sket med pressemøderne, sagde Jim Stjerne.

- Ja, men hvad er alternativet, sagde Steen Ankerdal. Det er fint, at der indkaldes til et møde, hvor trænere og spillere er til stede, men det er vigtigt, at der afsættes tid nok, for de mange pressefolk stjæler tid fra hinanden, bl.a. fordi elektroniske medier kun kan lave interviews, når de har idrætsfolkene på egen hånd. Det er typisk kun et problem i fodbold og håndbold. Det er meget lettere med "de mindre" sportsgrene. Jo "mindre" sportsgrene, desto færre journalister.

Der var ros til DBU for det nye initiativ med et "dagen derpå"-møde med landstrænerne som efter den sidste landskamp i 2002 mod Polen.

Morten Mølholm konkluderede, at det er fint nok at have en fælles reference-ramme. Ellers går der tre gange så lang tid.

Preben Kragelund beklagede, at den landsdækkende sportspresse stort set kun dækker fire sportsgrene, fodbold, håndbold, motorsport og cykling.
Han efterlyste en mere nuanceret og alsidig dækning af dansk sport.

Han beklagede også, at pressen altid tog de aktives parti.
- Det er de aktive, der er interessante, og vi bliver mødt af journalister med den opfattelse, at forbundet nok er fyldt med løgn, eller at lederne formentlig har en skjult dagsorden, sagde Kragelund med henvisning til de velkendte sager fra svømning og taekwon-do.

Arne Madsen støttede Kragelund.
- En afslappet og åben holdning er en god ting, men det kan man sagtens sige. Som leder bliver man nærmest betragtet som en mafioso, der har skjulte motiver. Journalisterne tror, det er en evig sammensværgelse, og at lederne undertrykker alt, mens det altid er de aktive, der har ret. Jeg tror på, at åbenhed og diskussioner fremmer al udvikling.

Peter Berg pegede på, at lederne følte sig tvunget til at være mere formelle, fordi journalisterne ikke altid overholdt spillereglerne.

Preben Kragelund:
- Det er i samarbejdet med journalister som blandt mennesker i al almindelighed, at man hurtigt finder ud, hvem man kan åbne sig for, og hvem man ikke kan åbne sig for. Det handler om fortrolighed. Nogle gange føler man sig svigtet, og så tager man sine forholdsregler.
- I Norge og Sverige har de ikke det antal retssager mod et ugeblad som herhjemme. Danskere har den idé, at vi vil have noget for os selv. Vi har en anden holdning end svenskere og nordmænd.

Jim Stjerne rejste spørgsmålet omkring free lance-journalister og deres forskellige kasketter.
- Free lancere er snart mere en regel end en undtagelse, og det kan være svært for os at finde ud af, hvem de repræsenterer, når de henvender sig. Jeg kunne godt ønske mig etiske retningslinier fra journalisternes side, så de ikke glemmer at gøre opmærksom på deres tilhørsforhold.