Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Formel 1 på Viasat Sport

Mandag d. 3. marts 2003

Verdens hurtigste sportsgren nu hos Viasat:

Følg Formel 1 på 3+ og Viasat Sport

Sportsseerne på TV3, 3+ og Viasat Sport må siges at blive forkælet! I dag er det således lykkedes Viasat at sikre sig rettighederne til motorsportens fineste fuldblodsklasse - Formel 1. Dermed er Viasat's seere sikret en helt unik dækning af verdens hurtigste sportsgren, når den starter næste weekend.

"Seerne ved i forvejen, at sport - det finder man hos Viasat, hvor vi både tilbyder masser af dansk og international sport på TV3, 3+ og sportskanalen Viasat Sport: Det er her, seerne finder alt det bedste fra SAS Ligaen i fodbold, bundesliga håndbold, det kommende A-VM i ishockey, World Cup i håndbold, verdensklasse-golf fra over 80 turneringer årligt, spansk fodbold, Champions League, hollandsk fodbold, Nascar og meget mere. Og selvom man skulle tro, vi knap har plads til mere, så er vi meget ambitiøse mht. indkøb af flere sportsrettigheder. Vi har i det sidste års tid sikret os, at rettighederne til dansk fodbold er blevet forlænget sammen med rettighederne til Champions League. Men vi vil gerne give seerne og dermed vore abonnenter endnu mere. Det er derfor meget glædeligt, at det i dag er lykkes os at sikre rettighederne til Formel 1. Seerne bliver vinderne - og de kan ligesom i vores dækning af al anden sport se frem til en massiv og unik dækning, siger Jesper Grønholdt, adm. direktør for TV3 og 3+.

Formel 1-sæsonen starter i weekenden lørdag 8. marts og søndag 9. marts i Australien. Og Viasat Sport sender naturligvis fra lørdagens kvalifikationskørsler samt 3+ fra selve premieren på årets sæson, der starter på Albert Park-banen i Melbourne, Australien. I løbet af denne uge vender vi tilbage med både sikre sendetider, værtsnavne, kommentatorer mv.

"Vi er dog sammen med seerne i den gode situation, at vi har flere kanaler til rådighed og derfor kan give fuld dækning af alt det, der sker før et Formel 1 Grand Prix. Man kan bl.a. se frem til, at på Viasat Sport kan entusiasterne følge alle de medrivende kvalifikationer og tidskørsler i ugen op til løbsdagen. Og selve løbene kan seerne så følge direkte på 3+-skærmen, sige Jørgen Madsen, adm. direktør for MTG i Danmark.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jørgen Madsen på tlf: 20 93 90 44.

Med venlig hilsen
TV3s Presseafdeling
Mandag 3. marts 2003