Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Formandens beretning

Tirsdag d. 4. marts 2003

Flemming Thor Madsen aflagde sin sidste beretning som DS-formand på generalforsamlingen i "Granen" på KB's anlæg i København i dag.

- Det er altid trist at skulle indlede en generalforsamling med at mindes de medlemmer, som ikke er iblandt os mere. Men det er nu engang bestyrelsens pligt.

Vi ved, hvilken vej det går for os alle. Derfor er måske ikke så smerteligt, når vi mister et medlem, der har nået at leve livet fuldt ud. Det er værre, når vi skal sige farvel til en person, der først 'var på vej' i sit liv.

I 2001 tog vi afsked med otte medlemmer, sidste år med fire og i år med syv medlemmer af Danske Sportsjournalister.


Den 21. juni mistede vi Svend Nielsen fra Ekstra Bladet. Han blev 78 år. Han nåede at fejre 40 års jubilæum på Ekstra Bladet.
Svend var en type, der vil blive husket. Han gik gennem ild og vand for sit blad. Ofte egne veje - om det var derfor, han af nogle kollegaer blev kaldt 'Solo-Svend' ved jeg ikke. Men Svend mente selvfølgelig, det var fordi, han lavede så mange solo-historier. England var hans andet hjem. Fodbold og tennis var hans et og alt. Rejser og bilag fulgte med.

Svend lagde aldrig skjul på, at han havde haft et pragtfuldt liv. Hvis I vil vide mere om Svend, kan I læse bogen 'En farende Svend', som kollega Vagn Nielsen skrev op til hans 40 års jubilæum. Og lad mig bare fastslå, at det ikke er kedelig godnat-læsning.

Fire år ældre end Svend blev Knud Lundberg. Den 14. august døde 'den lange' 82 år gammel.
Om 'Lund', som han kaldtes blandt kollegaer, er der sagt meget. Der er også skrevet meget, og jeg kunne også fylde flere A-4 ark med anekdoter om en hyggelig kollega, der desværre i de sidste år blev ramt af Alzheimer-sygdommen.
Men lad os ikke dvæle ved de sidste triste år af Knud Lundbergs tid. Lad os huske alle de lyse timer. Og dem var der mange af.

For det første var han sportsmanden, der spillede 39 landskampe i fodbold, 21 landskampe i håndbold og 16 landskampe i basketball. Senere blev 'doktoren', som han også blev kaldt, et stort forbillede for mange - først og fremmest som kollega, men også som et stort menneske. Et hyggemenneske, det var han.

Det var Aktuelts læsere, der i en lang årrække blev beriget med Knud Lundbergs kommentarer. Den 14. maj 1995 - på sin 75 års fødselsdag - stoppede han på Aktuelt. Fem år senere tegnede hans gamle holdkammerat i AB og på landsholdet, Flemming Nielsen et varmt portræt af 'Lund' i Den Gyldne Pen på Lundbergs 80 års fødselsdag.

Allerede dagen efter Knud Lundbergs død blev vi ramt af endnu en trist meddelelse.

Kort før sin 69 års fødselsdag sov Jens Fahnøe ind. Dermed mistede Dansk Galopsport en af sine store personligheder og vi andre en god ven og kammerat.
Indtil for tre år siden - og i en periode på mere end 25 år - skrev Jens Fahnøe om galopsporten i Politiken. Og ved siden af det sportslige havde han næsten altid gode tips til Politikens læsere, der ofte gik hjem fra Klampenborg med lommerne fyldte.

August blev en hård måned, idet vi den 18. august - tre dødsfald på fire dage - mistede Leif Fensten. Han blev kun 51 år.
Fensten var tidligere sportsjournalist på Vejle Amts Folkeblad, inden han via et informationsjob hos kommunen, vendte tilbage til VAF. Han gik egne veje i 1996, da han blev free lance journalist.

Den 4. september døde Egon Andersen, som var mangeårig medarbejder på B.T.
Egan blev 73 år. Han var tilknyttet Amager Bladet i 50'erne, kom via Aftenbladet i 1959 til B.T., hvor det især var håndbold og roning, der blev Egan's varemærke.
I 1972 blev Egon Andersen ramt af en blodprop i hjernen. Han blev lammet i venstre side, hvilket betød, at han ikke længere kunne skrive. Men Egan var en fighter. Mødte alligevel op på B. T. Fandt ofte en historie. Gav den videre til en kollega, der kunne skrive den, hvorefter Egan var stolt, når vennen og kollegaen Peter Fredberg skrev Egan, som signatur

Peter Juul Madsen døde den 8. november efter lang tids svær sygdom. 56 år blev Peter, der døde i Beleares på Mallorca, hvor han boede siden 1969. Peter Juul Madsen var B.T.'s og Billed Bladets mand i Spanien, ligesom han også var med hos Alt om Sport, da det eksisterede. Peter var fynbo, men han ville se verden. Så via Østrig og Det Fjerne Østen endte han på Mallorca som rejseleder. Og her startede han sit eget bureau Pejuma Press.

Det er underligt at være her i dag. Vi mangler en af de faste på årets generalforsamling. Men torsdag den 30. januar bukkede 65-årige Erik Alexander under for længere tids kamp mod en uhelbredelig sygdom.

Erik var københavner. Var omkring flere arbejdspladser. Social-Demokraten, B. T., redaktionschef hos Aller og Lindström, redaktionssekretær på Se og Hør i 1978, inden han i 1981 kom til Ude og Hjemme, hvor han arbejdede til sin død.
I sportsjournalistikken huskes Erik Alexander også som promotor Mogens Palles første pressechef og som nævnt fra de årlige generalforsamlinger, hvor han viste sin slagfærdighed og sin uforlignelige humor. Erik var 'Natklubbens sidste gæst' i mange, mange år. Han var med, hvor det skete, og sidder med garanti oppe i det blå for at følge os i dag. Og han ærgrer sig helt sikkert over ikke at kunne være med i 3. halvleg, men måske har han inviteret til højbords på en hvid sky, og med Svend, Lundberg og alle de andre skal det nok også blive hyggeligt.

.....
Må jeg bede forsamlingen rejse sig og holde et øjebliks stilhed, mens jeg udtaler et ÆRET VÆRE DERES MINDE .. Tak
.....

Efter to år i Odense er vi nu tilbage i København. Og for første gang har vi KB-Hallen som omdrejningspunkt til vores generalforsamling.

I 2000 i DGI-byen satte vi rekord i nyere tid med 61 til generalforsamlingen. Året efter blev det slået med 67 i Odense - det var, da foreningen betalte rejsen for de københavnske medlemmer. Sidste år betalte vi maden, og så dalede deltagertallet til 47. Vi skulle måske have betalt for de våde varer i stedet?
I år bliver det spændende, hvad kasserer Olesen disker op med. Men vi i bestyrelsen mener ikke, at vi vil eller skal betale for, at vore øst- eller vestmedlemmer kommer til generalforsamlingen. Det må være interessen for foreningen, der bestemmer, om man vil afsætte en halv eller hel dag til DS.

Når vi nu ser tilbage på året, der er gået, kan vi konstatere, at vores forening er en forening, der er liv i. Også selv om vores debat-side på hjemmesiden ikke benyttes så ofte, som vi måske kunne ønske. Men det kan også tolkes derhen, at medlemmerne er tilfredse.

Tilfredse var dog ikke alle med DS, da Ekstra Bladet havde en boycot-tvist med Dansk Boldspil Union under VM-slutrunden. Vi har været rundt om 'sagen' på både hjemmesiden, og da Steen Ankerdal kommenterede den i Den Gyldne Pen fra oktober.

Desværre tog Ekstra Bladets fotograf Lars Poulsen konsekvensen og trak sig som suppleant til bestyrelsen. Han mente, at hele forløbet viste en klar mangel på solidaritet og kammeratlighed blandt DS-medlemmer.
Men kammerater havde folkene på Rådhuspladsen dog i det Koreanske. Det opdagede de undervejs i boycot'en, hvor Ekstra Bladet stadig kunne servicere deres læsere med nyt fra den danske VM-lejr.


Der var nok mange, der glippede en ekstra gang med øjnene, da de erfarede, hvad ugebladet Mandag Morgen var kommet frem til efter en undersøgelse af sportsdækningen i ni førende skandinaviske aviser. Nu fik vi før generalforsamlingen en orientering og baggrunden for undersøgelsen af Søren Schultz Jørgensen.

Også Sørine Gotfredsen har ytret sig om danske sportsjournalister, som hun mener er for ukritiske, og som er så glade for sporten, at journalisterne helt glemmer at skrive om sportens negative sider.
Og Sørine må mene, hvad hun vil. At mange er uenige med hende er givet. Men der er kommet en kritik af vore medlemmer. En kritik, som vi kan forholde os til eller lade være.
Jeg er af den type, der ser kritik på en positiv måde. At der er en person, der har interesseret sig for vort fag. Han/hun prøver at sætte spørgsmålstegn ved nogle ting. Det betyder, at du/vi kommer til at tage tingene op for vort eget vindue. Har hun/han ret?
Er der noget, vi kan gøre bedre?
Er der noget, der skal ændres?

Vi skal hele tiden blive dygtigere, og det bliver vi ikke kun ved at modtage ros. Saglig kritik kan også gøre underværker. Og det er så op til hver enkelt journalist, om kritikken har noget på sig. Om den skal kommenteres, eller om den bare skal arkiveres lodret.


Også på de indre linier har vi haft en tvist, da Fyns svar på Frank With, DR's Erik Nielsen var utilfreds med, at bestyrelsen havde håndplukket nye medlemmer til den kommende bestyrelse.
Det er altid rart, at der er medlemmer, der stiller spørgsmål ved bestyrelsens handlemåde. Derfor roste jeg også 'rebellen' Erik Nielsen for hans indlæg på hjemmesiden. Om jeg er enig eller uenig er underordnet. Det er sagen, det drejer sig om.

Alligevel kort fortalt:
To gode arbejdskræfter Flemming Toft og Lars Poulsen valgte at stoppe i utide.
Det bragte os i en penibel situation. Vi bruger i forvejen suppleanterne i arbejdet for at kunne nå det hele, og det var et stort tab for os at miste to dygtige kolleger.
Gode råd var dyre: De andre bestyrelsesmedlemmer kunne ikke tage mere arbejde på deres skuldre.
Skulle vi sylte det arbejde, Toft og Lars Poulsen skulle lave, frem til generalforsamlingen her i dag?
Eller skulle vi forsøge at finde nogle kræfter til at hjælpe os, så vi kunne leve op til det, sidste års generalforsamling havde pålagt os?

Dengang blev der sagt, at der var for få bestyrelsesmedlemmer fra tv-området, og pludselig stod vi helt uden.
Vi valgte at danne et elektronisk udvalg med Dennis Ritter og Line Ernlund, og de har allerede fundet flere udvalgsmedlemmer, så vi nu er klar til at sætte flere kræfter ind på dette vigtige område med både tv, radio og internet.

Vi fik Jens Dresling til at støtte Per Kjærbye med arbejdet for PF, og det har ført til, at vi nu har fået et eftertragtet fotokursus på benene til den 20. marts.

Der ville have været en del, vi ikke havde fået lavet i det forløbne år, hvis vi ikke havde gjort, som vi gjorde.
De pågældende har været "føl" i bestyrelsesarbejdet. De har overværet vore bestyrelsesmøder, men har naturligvis aldrig deltaget i en afstemning.

Vi føler, vi har gjort det rigtige, fordi yngre kolleger har fået et indtryk af det arbejde, der skal laves i DS' bestyrelse.
Vi har fået kritik for denne fremgangsmåde.
Jeg tror, det kan ske igen.
Der kan ske jobskifte - også væk fra sportens verden, og arbejdsbyrderne kan blive så voldsomme, at vi ikke har set det sidste eksempel på, at folk melder fra i utide.
Hvad skal vi gøre, hvis det sker en anden gang?
Det kan I måske fortælle os om. I hvert fald vil vi gerne høre jeres tilkendegivelser.

Sidder der et medlem, der ønsker at gøre en indsats til DS, og som vi endnu ikke har fået øje på, så sig det til mig, og jeg skal nok sørge for, at bestyrelsen kontakter vedkommende. Men tak til Erik - det var godt med denne debat.

Også min gamle ven Jan Løfberg fra Berlingske Tidende har været på debatsiden. Han ønsker, at vi på hjemmesiden nævner navnene på de personer, som indstiller emner til Årets sportsjournalist.

Han skrev:
"I modsætning til bestyrelsen mener jeg, det er en meget dårlig ide, at man tillader indstillinger af kolleger fra samme arbejdsplads. Bestyrelsen ser ikke noget problem i denne fremgangsmåde, men så kan der vel heller ikke være noget til hinder for at offentliggøre, hvem der har indstillet hvem. Åbenhed kære venner - åbenhed".

For første gang i Danske Sportsjournalisters historie blev navnene på de nominerede offentliggjort på vores hjemmeside sidste år, da Ekstra Bladets Charlotte Pedersen blev kåret. Alle kunne se rækken af gode kollegaer, der blev foreslået. Men vi undlod at fortælle, hvilke personer der stod bag indstillingerne.
Skal vi gøre det i fremtiden? Det kunne vi eventuelt tage op på et debatpunkt senere på generalforsamlingen, men i så fald bliver det først fra 2004, at det kan føres ud i livet.

Vi har set det år efter år. Vi har nogle fremragende sportsfotografer. Priser efter priser har vore medlemmer hentet hjem fra ind- og udland, og igen i år er nogle af vore medlemmer med blandt de 20 fotografer, der er nomineret til de 23 priser i forbindelse med Årets pressefoto 2002/2003. 180 fotografer sendte i alt 2311 fotos ind til konkurrencen, hvilket er rekord. Vi venter spændt på udfaldet.

Og da Cavling-prisen skulle uddeles var det igen et af vore medlemmer, der 'førte sig frem'. Sammen med Morten Pihl fik DS-medlem Jakob Priess-Sørensen fra B.T. fortjent prisen efter deres afdækning af Farum-skandalen.

Så vi er med, hvor det sker.


Selv om vort medlemskontingent steg betydeligt sidste år, har vi fastholdt vort medlemstal. 605 medlemmer er vi i dag. Hvor mange der har betalt kontingent, vil kasserer Olesen senere fortælle meget mere om. Men da vi steg i kontingent, var vi i bestyrelsen enige om, at vi skulle bruge nogle af pengene på kurser og på fyraftensmøder. Og det er en glæde som formand at kunne sige, at vore udvalg aldrig tidligere har fungeret så godt som i dag.

Med Hanne Højer som styrmand og med initiativrige personer omkring hende har det ene tiltag efter det andet set dagens lys. Jeg har på bestyrelsesmøder rost alle de personer, der går forrest for at dygtiggøre vore medlemmer, og jeg vil gøre det igen her i fuld offentlighed.
Og der er flere spændende tiltag på vej. Så følg med på hjemmesiden. Net-Doktor Poulsen skal nok fortælle mere om tid, sted og om mødernes indhold.

Og selv om vore udvalgsmedlemmer er kreative, vil de meget gerne have input fra medlemmer, der har ideer til nye møder.

Vi hægter os også på, hvis andre arrangører måske kan give vore medlemmerne 'noget'. Således med Play The Game. Vi gav igen 25.000 kroner til dette store arrangement.
Nu er det ikke noget, som vi gør, uden at det er oppe og vende i bestyrelsen. 25.000 kroner er mange penge, men selv om for få af vore egne medlemmer kom fordi DGI-byen, selv om vi ellers havde fået en fin aftale, så er jeg glad for, at vi igen 'stod bag' arrangementet.

Danske Sportsjournalister stod som arrangør af den nordiske kongres for to år siden. I år er det så Finlands tur. Og DS vil være repræsenteret af fire medlemmer. Mads Wehlast fra bestyrelsen, Jørn Højmark, Poul-Erik Andersson og undertegnede er fire dage i april til kongres i det nordlige Finland, mens Steen Ankerdal og kasserer Olesen i maj repræsenterer DS på AIPS-kongressen i Portugal.

Det er stadig vigtigt, at vi er med, hvor det sker. Vi har altid haft et godt samarbejde med vore nordiske lande, og den kontakt udbygges på den nordiske kongres, hvor der er afsat tid til et formands-møde.

Vi har også fået gang i møderækken med idrættens medieudvalg. Bestyrelsen mødtes for første gang med de fleste DIF-medlemmer i Idrættens Hus sidste år, og den 20. februar fik vi igen lov til at holde et bestyrelsesmøde i Idrættens Hus, før vi gik til møde med medieudvalget.

Som det var tilfældet sidste år, blev det igen til et frugtbart møde, hvor der bl.a. blev talt om mediesvage idrætters kamp for at komme i medierne, om freelance journalisters tilhørsholdsforhold og etiske principper, ligesom vi blev orienteret om akkrediteringen til OL i Athen.

Vi kan måske ikke måle en her-og-nu-succes på mødet, men på længere sigt er det vigtigt, at vi hele tiden er på forkant med DIF' medieudvalgsmedlemmer. Og derfor er et årligt møde en vigtig fase for et fremtidigt godt samarbejde.

Vores Net-doktor Poulsen har fingeren på pulsen og på tasterne, og vi får det hele på plads via hjemmesiden. Og når man har en så god hjemmeside, som Danske Sportsjournalister har, er en formandsberetning noget, der burde kunne overstås på nogle få minutter. Og dem har jeg efterhånden brugt.

Nu er det dog således, at dette bliver min sidste formandsberetning for Danske Sportsjournalister. Som jeg skrev i det sidste nummer af Den Gyldne Pen, går jeg fra formands-posten med et smil. Og det gør jeg, fordi foreningen lever. Og den gør det bedre end nogensinde.

Vore nordiske kolleger følger med i vore tiltag. Både hjemmesiden og Den Gyldne Pen samt vore mange tilbud til medlemmerne. Og lad mig bare sige, at de er misundelige på os. Og det har de også grund til.

Vi har i dag en forening, der fungerer. Vi har en økonomi, der ikke har røde tal (mere om regnskabet senere fra kasserer Olesen). Vi har en bestyrelse, der ikke er bange for at tage arbejdstøjet på. Og vigtigst af alt - vi har nogle medlemmer, der er parate til at følge trop. Som nævnt tidligere er vi med, hvor det sner. Og det skal vi blive ved med. Danske Sportsjournalister er fortsat en forening, der bliver lagt mærke til.

Og derfor kan jeg med et smil, sige tak til jer medlemmer og til mine bestyrelseskammerater.
Tak for mange gode år i Danske Sportsjournalister. Det har bare været sjovt og spændende. Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg sagde ja til DS, og jeg vil selvfølgelig følge med fra sidelinien i de kommende år, sagde Flemming Thor Madsen.