Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Glemmer du, så husker vi

Torsdag d. 6. marts 2003

Æresmedlem H. C. Møller kan fejre sin 78 års fødselsdag den 12. marts - men H.C. kunne på generalforsamlingen meddele, at han agter at blive mindst 103. Ellers får han ikke nok ud af sin kapitalpension.

H. C. Møller drøner stadig verden rundt til badminton og skal naturligvis også til VM i badminton i Birmingham i maj.

Han siges også at være lige så frisk og have en lige så god hukommelse som i ungdommens vår.
Vi går derfor ud fra, at det kun er troværdigheden, det kniber med.

Efter legatuddelingen på generalforsamlingen meddelte H.C. Møller:
- I al min tid som medlem af DS har jeg aldrig vundet et legat...!

Foreningens papirer, der efterhånden er ved at dukke op fra de gamle gemmer, røber dog, at H. C. Møller var blandt vinderne på generalforsamlingen i Forum i 1989.

H. C. Møller, der er kendt for at være musikalsk, kan derfor nynne med på de gamle strofer:

Glemmer du, så husker vi...

Vi iler med en varm lykønskning på fødselsdagen til et af vore fire brave æresmedlemmer.