Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

NBA-basket på TvDanmark 1

Fredag d. 7. marts 2003


Programomtale
Fredag den 7. marts 2003

NBA mestrene nu på TvDanmark 1

TvDanmark 1 giver nu seerne mulighed for at følge NBA mestrene fra Los Angeles
Lakers i aktion. Holdet med Kobe Bryant og Shaquille O'Neal er for første gang i
år på skærmen, når de i Lakers Arena tager imod Philadelphia 76ers. Opgøret kan
følges direkte på søndag kl. 21.35.

Der er ingen tvivl om, at der venter seerne en topkamp fra den amerikanske
basketball-liga. De forsvarende mestre fra Lakers har efter årsskiftet fundet
topformen, hvilket har resulteret i 20 sejre og kun 7 nederlag (før fredagens
opgør mod Minnesota). Lakers må siges at have startet sæsonen blødt, men især
Kobe Bryant har været den helt store fornøjelse at følge i 2003. Og i de sidste
kampe har også den store Shaquille O'Neal vist klasse.

Gæsterne fra Philadelphia har i Allen Iverson en anden af NBAs store profiler,
og han får god opbakning af Keith Van Horn og Eric Snow. 76ers startede sæsonen
stærkt, og grundlagde deres placering i toppen af Atlantic Division allerede i
efteråret. 2003 har været mere moderat med 13 sejre og lige så mange nederlag.
Holdet har dog vundet 10 af de sidste 11 opgør, og vil gøre alt for at fortsætte
sejrsstimen, også selv om modstanderen er L.A. Lakers!

Weekenden byder naturligvis også på fodbold fra Bundesligaen på TvDanmark 1.
Lørdagens direkte opgør i Anpfiff er fra det Olympiske stadion, hvor Bayern
München tager imod Bayer Leverkusen. Sidste sæson havde det været et topopgør,
nu bliver det top mod bund. Det betyder dog ikke, at Bayern skal føle sig for
sikre på sejren. Leverkusen har et bedre mandskab end tabellen umiddelbart
antyder, og vil kæmpe sig til hvert et point de kan få, i bestræbelserne på at
undgå nedrykning. De to klubber mødtes i midtugen i pokalsemifinalen, hvor
Bayern sejrede 3-1, og det vil Leverkusen gøre alt for at revanchere.

Sammendraget i Anpfiff bliver opgøret mellem Borussia Mönchengladbach og
Borussia Dortmund. Sepp Piontek gæster Anpfiff studiet hos Steen Ankerdal.

Weekendens sportsprogram på TvDanmark 1:
Lørdag:
Kl. 14.05 NBA Action: Højdepunkter fra den amerikanske NBA liga
Kl. 15.00 Anpfiff: Direkte: Bayern München - Bayer Leverkusen
Kl. 17.25 Sammendrag: Borussia Mönchengladbach - Borussia Dortmund

Søndag:
Kl. 16.55 Anpfiff Kompakt: Mål og højdepunkter fra Premier League og
Bundesligaen
Kl. 21.35 NBA Direkte: L.A. Lakers - Philadelphia 76ers

Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.