Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ledigt job i Holbæk

Fredag d. 7. marts 2003

En af vore tre sportsjournalister går nye veje på avisen, og vi søger hans afløser pr. 1. maj.

På Holbæk Amts Venstreblad er ingen historie for stor og ingen for lille. Vores opdækning af de lokale elitehold i fodbold, håndbold og basketball er tæt, og regionens OL-deltagere fulgte vi i 2000 helt til Sydney. Men vi prioriterer også dækningen af de lokale serier og de kommende stjerner meget højt.
Du skal derfor være klar til det hele, stort som småt, og du skal kunne skrive begejstret såvel som kritisk om Nordvestsjællands sportsfolk og klubber. Du skal være selvstændig og fuld af gode ideer. Til gengæld tilbyder vi et job med frie rammer. Du bestemmer selv, hvor sjovt det skal være.
Vi forventer, at du bor - eller bosætter dig - i Nordvestsjælland.
For yderligere oplysninger
Sportsredaktør Søren Moehrdel tlf. 59 48 02 62 eller tillidsmand Rasmus Skat Andersen tlf. 59 48 02 87.
Ansøgning inden mandag den 17. marts på e-mail - gerne vedhæftet cv - til Søren Moehrdel: soem@nordvest.dk