Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny PF'er i DS-ledelsen

Lørdag d. 8. marts 2003

På generalforsamlingen i tirsdags blev pressefotograf Jens Dresling, Politiken, nyvalgt som suppleant til DS' ledelse, og hans arbejdsområde i ledelsen bliver primært - i samarbejde med Per Kjærbye - at arbejde med problemer og initiativer til glæde for pressefotograferne.
Vi nærmer os 100 fotograf-medlemmer.

Jens Dresling står også bag et spændende forslag om at lave en dansk udgave af "www.sportsshooter.com" om arbejdsforhold og tilkørselsforhold hos alle de stadions og haller og arenaer, hvor de største danske sportskampe afvikles.

Det er et kæmpearbejde, men Jens har idéerne til, hvordan det kan laves, så det bliver en fantastisk gevinst for alle DS-medlemmer.

Men hvem er dette nye energibundt i ledelsen?


Vi tegner derfor et portræt af ham:


Jens Dresling - pressefotograf

Født d. 3. januar 1961

Adresse: Præstegårds Alle 18, 2700 Brønshøj

1979 Elev Helsingør Dagblad
1982 Fastansat samme sted
1984 Politikens Pressefoto (Polfoto)
1994 Politiken

Hans allerførste avisbillede var et fodboldbillede, der blev fotograferet med en gammel Zenit E og viser Helsingørs debutant, der scorer sejrsmålet i sidste minut. Det var i 1976.

Den lokale fotograf på Politikens Lokalaviser "Op og ned langs kysten" fremkaldte filmen og satte billedet i avisen. Ham arbejder Jens Dresling stadigvæk sammen med, nu på Politiken, han hedder Kim Agersten.


Siden er det blevet til en del fodboldkampe - og det selv om Jens efter eget udsagn "overhovedet ikke kan sparke til en bold".

Som all-round pressefotograf dækker han selvsagt lidt af hvert, fra biltest til folketingsvalg, men helst sport - den efterhånden eneste ting, hvor man ikke skal arrangere billederne, som han udtrykker det.

Det bedste, han ved, er en sen fodboldkamp lige op til deadline, så er det sjovt......

Jens har dækket en enkelt fodboldslutrunde, EM i England i 1996, og to Olympiske lege, Seoul i 1988 og Sydney i 2000.

Privat er han gift med journalist Christine Cordsen, der arbejder på Politikens Christiansborg redaktion.