Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Jan Schouby bliver sportsredaktør

Onsdag d. 19. marts 2003

Jan Schouby ny sportsredaktør

Journalist Jan Schouby er fra i dag ny sportsredaktør på Århus Stiftstidende.

Den 33-årige århusianer afløser Peter Vestergaard, der netop er indtrådt som medredaktør i chefredaktionen.

Jan Schouby har været ansat på Århus Stiftstidendes sportsredaktion siden 1996, og som indfødt århusianer og tidligere fodboldspiller, dog som marginalspiller, på eliteplan har han et indgående kendskab til idrætslivet i byen.

Han blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Århus i foråret 1996, og sine halvandet år i praktik tilbragte han også på Stiftstidende.

Jan Schouby får journalist Tejs Dahl Mikkelsen som souschef. Tejs Dahl Mikkelsen har været såvel redigerende som skrivende på sporten siden 1998.

Den ledige stol på sporten bliver i første omgang besat af Tania Clausager, som avisens læsere kender i forvejen fra 18 måneder i praktik som journalistelev på sporten.