Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Et tilbud til dig

Torsdag d. 20. marts 2003

Lej et billigt feriehus af Odense Journalistforening

"Sønderhuus" og "Blækhuset" er navnene på de to feriehuse, der gennem en
lang årrække har været i Odense Journalistforenings eje. Alle kan leje
disse huse, men foreningens medlemmer har fortrinsret.

"Blækhuset"
ligger på Thurø. Grunden går ned til vandet, hvor der er badebro og udsigt
til Valdemars Slot på Tåsinge. Det er et familievenligt hus, der efter en
grundig renovering er indrettet, så det kan bruges hele året. Har man brug
for "storbyens" glæder er køreturen til Svendborg ikke lang, og i
sommerhalvåret kan man få hundrede meter fra huset stige ombord på færgen
Helge, der sejler til byen.
Der er sengepladser til to voksne og to børn samt mulighed for enkelte
"gulvpladser". Bad og toilet. Stue med brændeovn og udgang til haven og et
stort køkken med en lige så stor spiseplads. Huset er el-opvarmet.

"Sønderhuus"
ligger på den lille, sydfynske ø-perle Lyø. Det er et gammelt, stråtækt
bindingsværkshus, der ligger med en flot udsigt til Als. Den største
luksus ved "Sønderhuus" er freden, roen og sjælen i huset samt øens smukke
natur. Brændeovnen er den vigtigste varmekilde, men der er også el-ovne,
varmt og koldt vand, bad og wc. Enten falder man pladask for huset og øen
eller også gør man ikke.
Der er seks sengepladser fordelt på tre rum. En lille skipperstue med
brændeovn, spisestue med slagbænk og langborg, en stor pejsestue samt et
godt stort køkken plus bad og toilet.

På OJ's hjemmeside www.sitecenter.dk/journalistforening kan du finde både
priser på husene og se, hvornår husene er ledige.
Eller du kan ringe til formanden Hans Kiel 63151174 og kasser Knud
Raasthøj 63151144.