Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på TvDanmark 1

Fredag d. 21. marts 2003


Programomtale
Fredag den 21. marts

Bundgyser på TvDanmark 1

I morgen lørdag sætter TvDanmark Sporten fokus på den tyske bundgyser mellem
Kaiserslautern og Bayer Leverkusen. Det er to af Tysklands store klubber, der er
i stor fare for nedrykning, som mødes på Fritz Walter Stadion. Kaiserslautern og
Leverkusen ligger henholdsvis et og to point over nedrykningsstregen, så der vil
blive kæmpet om hvert et point i Anpfiffs direkte opgør lørdag eftermiddag.

Statistikken peger på en udesejr. I klubbernes seneste ti indbyrdes kampe har
Leverkusen sejret hele ni gange. Men i år skal intet tages for givet. Begge
klubber har haft en særdeles skuffende sæson, og nedrykning vil være tæt på en
katastrofe både sportsligt og økonomisk. Så seerne kan vente en tæt kamp mellem
de - tidligere - storklubber, der nu må have indset alvoren. De seneste kampe
har dog givet point på kontoen. Leverkusen har to sejre og en enkelt uafgjort i
de seneste opgør, mens hjemmeholdet stiller op med to friske sejre i bagagen.
5-0 over Nürnberg og 3-1 over Cottbus har givet fornyet selvtillid, men hvor
meget der skal lægges i det, er en anden sag, når man tænker på, at netop disse
to klubber skraber bunden af Bundesligaen.

Anpfiff byder endvidere på et fyldigt sammendrag af Schalke 04s hjemmekamp mod
1860 München. Ebbe Sand & Co. skal forsøge at hænge på i toppen af rækken, og
det kræver en sejr mod formsvage 1860.

TvDanmark 1 byder også på basketball fra den amerikanske NBA liga. Søndag aften
gælder det opgøret mellem San Antonio Spurs og sidste sæsons mestre, L.A.
Lakers. Spurs, der har gjort det rigtig godt i år, viste i torsdagens sejr over
Dallas, at de holder stilen. Udover stjernen Tim Duncan, fungerer Spurs som et
fantastisk kollektiv. Lakers er opblomstret kraftigt i foråret, men måtte dog se
sig besejret af Sacramento Kings torsdag. Så Kobe Bryant, Shaquille O'Neal og
resten af Lakers mandskabet går efter sejren i Western Conference opgøret.


Weekendens sport på TvDanmark 1:

Lørdag den 22. marts:
Kl. 15.00 Anpfiff: Direkte: Kaiserslautern - Bayer Leverkusen
Kl. 17.25 Sammendrag: Schalke 04 - 1860 München

Søndag den 23. marts:
Kl. 14.05 NBA Action: Højdepunkter fra NBA ligaen
Kl. 16.45 Anpfiff Kompakt: Mål og højdepunkter fra Premier League og
Bundesligaen
Kl. 17.15 Fodboldlegender: David Beckham
Kl. 20.05 NBA - direkte: San Antonio Spurs - L.A. Lakers



Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.