Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

DS repræsenteret i Korea

Torsdag d. 10. april 2003

Danske Sportsjournalister var i sidste uge repræsenteret af Flemming Olesen og Christian Weide Larsen fra vort nye internationale udvalg ved et arrangement i Korea, hvor Korea præsenterede sit oplæg til vinter-OL i 2010. Et arrangement, som Korea har søgt, og som man ønskede at præsentere for en halv snes skandinaviske pressefolk.
Her er vore udsendte medarbejderes rapport fra Korea:


From Korea with love

Af Flemming Olesen og Christian W. Larsen (der ses på billedet)

Hvem regner mon Sydkorea for at være en naturlig
vintersports-nation, endsige potentiel vært for
vinter-OL 2010?
Ikke mange – altså før man har haft fornøjelsen af at
besøge Gangwon-provinsen i denne ejendommelige nation,
hvor ledere og befolkning uden tidligere erfaring
kastede sig ud i halvdelen af værtskabet til
fodbold-VM 2002, og faktisk løste opgaven mere
professionelt end kollegerne i Japan. Vurderingen er
Frankfurter Allgemeines.
Nu er der lang vej fra et værtskab for fodbold-VM til
at være vintersports-egnet, men de objektive vilkår
taler ganske gunstigt for at placere vinter-OL i byen
PyeongChang, der er centrum i Gangwon-provinsen.
1. Republikken Korea består af 30 procent fladland og
70 procent bjerge. I Gangwon-provinsen er 81 procent
af arealet bjerge. Den del af Gangwon-provinsen, hvor
de planlagte vinterlege skal foregå, gennemskæres af
Baekdu-bjergkæden, der starter i 750 meters højde, og
hvor tinderne når op i 1500-1800 meters højde.
2. Vinteren er tør og hård med en
gennemsnitstemperatur på minus seks grader i februar,
vinden kommer fra Sibirien og er gennemsnitligt på 5-6
sekundmeter, og i februar er bjergene dækket af 250 cm
sne.
3. Selve vinter-OL afvikles inden for en radius på 60
km fra centrum i PyeongChang, hvilket giver en
transporttid på maksimalt 60 minutter. Ikke mindst
fordi regeringen I Seoul allerede har vedtaget at
bidrage med i alt 3,2 milliarder dollar (22 mia. kr.)
til financieringen af infrastrukturen – herunder godt
to millarder kroner til nye konkurrenceanlæg.
4. Pressefaciliteterne er eksemplariske i den
forstand, at beliggenheden altid er klistret op ad
atleterne. To af de fem konkurrenceområder (Yongpyong
og Hyundai Sungwoo Resort) har "main mediacenters",
hvor der ikke er mere end 200-300 meter til
målområder. Resten af pressefaciliteterne er placeret
direkte i forbindelse med konkurrencebygningerne
(ishockey, curling og kunstskøjteløb).
5. Sydkorea rangerer i top-3 i verden, hvad
kommunikations-teknologi angår. Eksempelvis har 80
procent af befolkningen mobiltelefon, over 10 procent
har adgang til bredbåndsteknologi i dag og mere end 40
procent af befolkningen adgang til personlige
computere med avanceret internetadgang – adsl eller
bedre. Planen er, at alle internetbrugere i Sydkorea
skal benytte bredbådnettet om få år. PDA’ere
(håndholdte terminaler) vil være standarden under
vinter-OL. Hvis koreanerne vinder værtskabet,
garanterer de driftige asiater, at man bruger
vinter-OL i Torino 2006 til at finpudse planerne ved
at interviewe de tilstedeværende journalister i
Italien, så PyeongChang-værterne får de sidste
forbedringer med.
6. Ifølge en uafhængig Gallup-analyse er 86,4 procent
af koreanerne "for" et vinter-OL, og tallet er
astronomiske 96,5 procent i Gangwon-provinsen. Et
bidrag til forklaringen er utvivlsomt, at regeringen i
Seoul bidrager med de omtalte 22 milliarder kroner til
den regionale udvikling. Ikke mindst ved at bygge en
ny højhastigheds-jernbane og fire-sporede motorveje
ind og ud af regionen, mens selve planlægningen
virker, som om den tager ekstremt hensyn til det
naturlige miljø.

Vi kunne fortsætte med at plædere for skønheden i
PyeongChangs bud på værtskabet, men for ikke at trætte
læseren, citerer vi for en god ordens skyld formanden
for IOCs evalueringskomite, Gerhard Heiberg:
"Jeg er ikke i tvivl om, at PyeongChang er i stand til
at arrangere et fremragende vinter-OL år 2010. Før vi
besøgte Sydkorea og studerede ansøgningen nøjere, anså
vi Vancouver og Salzburg for at stå med de største
muligheder. Men efter vort besøg, vil jeg indrømme, at
der nu er tre ligeværdige kandidater."
Ud fra en mere subjektiv vurdering, må denne artikels
signaturer give norske Heiberg ret i den positive
omtale. Entusiasmen hos værterne var smittende ud over
det sædvanlige – engageret, venlig, åben og
professionel uden at være anmasende.
For journalister var det især hensynet til at sikre
medierne optimale arbejdsforhold, der imponerede.
Atlanta gentages ikke i PyeongChang.
Vi fik indtrykket af, at hvis noget mod forventning
kiksede, var en af de 47 millioner sydkoreanere parate
til at svømme til Danmark med artikler og billeder. Og
med hensyn til eventuelle trafikale problemer inden
for et i øvrigt meget koncentreret OL-område, så
virkede det sublimt, at myndighederne garanterede en
"olympisk vejbane" på alle motorveje under legene.
Et vinter-OL bærer kimen til et enormt ressourcespild,
idet mange faciliteter jo er meningsløse for
lokalbefolkningen. Et eksempel er det nye
ishockey-stadion med plads til 15.000 tilskuere i byen
Wonju. Et er den imponerende forudseenhed med at
placere en træningsbane i kælderen under selve
arenaen, så man bruger energien til isen maksimalt.
Det er formentlig standarden om føje år. Noget andet
er, at bystyret allerede har entreret med den lokale
basketballklub, der halvdelen af tiden efter vinter-OL
vil bruge anlægget til træning og hjemmekampe.
Et andet skrækbillede ud fra en neutral betragtning
er bygningen af en bobslædebane til 150 millioner
kroner. Her påstår arrangørerne, at man med minimale
ombygninger kan genbruge banen efter legene, så
befolkning og turister kører en slags bob på slæder
med hjul hele året. Hvis den idé lader sig gennemføre,
må det være første gang i verdenshistorien, at en
bobslædebane (og kælkebane) finder en fornuftig
anvendelse efter vinter-OL.
Man kunne iføre sig nogen skepsis, når spændingerne
mellem Nord- og Sydkorea vokser dag for dag. Omvendt
mødte vi ikke andet end buddhistisk sindsro og
skuldertræk, når risikoen for en konflikt med de
nordlige naboer blev bragt på bane. Tværtimod var
indstillingen, at sydkoreanerne ikke har travlt med en
genforening endsige påtvinge naboerne "demokrati", så
det bliver ikke pres fra Syd, der detonerer en bombe.
Omvendt er OL-værterne indstillet på at opbygge et
samarbejde, så Nordkorea tilbydes er rolle under
vinter-OL, hvis nationen er interesseret – "free of
charge".
Man kunne endda anføre, at argumentationen for at
lægge et OL i Sydkorea ligger i forlængelse af IOCs
charter om at arbejde for "peace and unity" blandt
folkeslagene. Ved at lægge vinter-OL i PyeongChang og
trække Nordkorea med ind i arrangementet, kunne man
argumentere for, at IOC mener sloganet "peace for all"
alvorligt.
Det ligger naturligvis uden for denne artikels
rækkevidde, at vurdere Nord-Syd konfliktens karakter.
Til gengæld kan vi risikofrit hævde, at vinter-OL
oftest placeres i Europa (12) og Nordamerika (5) – og
kun to gange i Asien. Hvis IOC mener det alvorligt, at
vintersport bør spredes over hele kloden, bør man
anstændigvis tage et asiatisk folk alvorligt, der
magter opgaven økonomisk, politisk og miljømæssigt, og
som ovenikøbet hævder, at man gør det for at tjene
penge på projektet.
Hovedtesen i Seoul er nemlig, at når turisterne
opdager, at Baekdu-bjergkæden er et ualmindeligt smukt
område, og at den lokale befolkning er venlig uden at
være servil, vokser vintersportsturismen eksplosivt.
Hvis vinter-OL tildeles PyeongChang den 2. juli,
bliver det i det mindste ikke mediernes
repræsentanter, der bliver tabere. De har forstand på
at pleje journalister, har disse formidable koreanere.
Jacques Rogge og hans venner i IOC taber ikke ansigt
ved at vælge PyeongChang.

Flere informationer findes på: www.pyeongchang2010.com
og Nancy@pc2010.co.kr
Nancy Choi formidler informationer og gratis billeder,
se også www.wedhard.co.kr med ID YESPC og password
2010.