Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Boksning på TvDanmark 1

Fredag d. 11. april 2003

Programomtale
Fredag den 11. april

Boksning i verdensklasse på TvDanmark 1

Natten mellem lørdag og søndag er Fight Night USA igen klar med boksning på
absolut højeste niveau, når fire af verdens bedste fjervægtsboksere går i ringen
i MGM Grand i Las Vegas. Blandt dem er den mexicanske superstjerne Marco Antonio
Barrera, der synes på vej mod nye titler.

Der er lagt op til en lækkerbisken af teknisk boksning på højeste niveau.
Mexicaneren Marco Antonio Barrera er af mange eksperter betegnet som
fjervægtsklassens bedste bokser, hvilket blandt andet bunder i sejre over Erik
Morales, Johnny Tapia og Prince Naseem. Den 29-årige Barrera har bokset 59
professionelle kampe, og han kan være manden, der kan samle de store titler i
vægtklassen.

Barreras modstander bliver den lige så rutinerede Kevin Kelley. Den 35-årige
Kelley er tidligere WBC-mester og har bokset 61 kampe. De seneste år har Kelly -
ligesom Barrera - mødt flere af de store navne i vægtklassen, men har tabt til
folk Prince Naseem, Morales, Rodriguez og WBA-mesteren Derrick Gainer, og mødet
med Barrera er Kellys sidste chance for et come back på den store boksescene.

Netop Derrick Gainer får seerne også mulighed for at se i aktion i weekendens
Fight Night USA. Gainer forsvarer sit WBA-bælte mod Oscar Leon. Gainer erobrede
titlen i 2000, efter at være rykket en vægtklasse ned fra Jr.-Letvægt, og har
siden forsvaret den 3 gange. Modstanderen er den 29-årige Oscar Leon, og efter
23 sejre i 25 kampe får han nu for første gang chancen mod et de store navne.

Fight Night USA starter med opgøret i Bantamvægt mellem mexicaneren Cruz
Carbajal og ghaneseren Steve Dotse - to hårdtslående boksere, der begge har 18
knock-outs i 22 sejre.

Fight Night USA - direkte på TvDanmark 1 natten mellem lørdag og søndag kl.
02.40
- kan ses forskudt søndag aften kl. 19.30.

Kommentatorer: Jørgen Herbert og Søren Søndergaard

Programmet for Fight Night USA - direkte fra MGM Grand i Las Vegas:

Fjervægt, 12 omgange:
Marco Antonio Barrera, Mexico (56-3. 39 KO) - Kevin Kelley, USA (54-5-2, 36 KO)

WBA VM-kamp i Fjervægt, 12 omgange:
Derrick Gainer, USA (38-5-1, 24 KO) - Oscar Leon, Colombia (23-2, 16 KO)

Bantamvægt, 10 omgange:
Cruz Carbajal, Mexico (22-11-1, 18 KO) - Steve Dotse, Ghana (22-5-2, 18 KO)

Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 21 71 96 78.