Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Akkreditering til OL i Athen 2004

Lørdag d. 3. maj 2003

OL-akkreditering

Selvom der er 16 måneder til starten på OL i Athen i august 2004, skal vi til at fordele presse-akkrediteringer (pressefotografer, web-journalister og skrivende journalister).
Danmark har af den internationale olympiske komite IOC fået tildelt fem pladser til pressefotografer, såkaldt Ep-akkreditering og 31 pladser til skrivende journalister, såkaldt E-akkreditering. Det er med Danmarks olympiske Komite aftalt, at pladserne fordeles af Danske Sportsjournalister på baggrund af ansøgning fra relevante, professionelle, trykte, danske medier og websites.
Anmodning om akkrediterings-ansøgninger for journalister og pressefotografer på danske dagblade og ugeblade sendes på e-mail til Danske Sportsjournalister, formand Steen Ankerdal på adressen ankerdal@mail.tele.dk - senest den 14. mai 2004.
Ud fra ansøgningerne vil Danske Sportsjournalisters bestyrelse lave en fordeling, der tilsendes de relevante medier, DOK og lægges ud på DS' hjemmeside, så der er mulighed for at gøre indsigelser, inden den endelige fordeling laves.
Ansøgningsskemaerne udfyldes af de journalister og fotografer, der forventes at skulle dække OL 2004, og sendes til Eline Andersen, olympisk sekretaritat, DIF/DOK, Idrættens Hus, 2605 Brøndby.
HUSK at overholde de tidsfrister, der vil fremgå af følgeskrivelsen fra DIF/DOK og DS.
Alle henvendelser omkring OL-akkreditering til Steen Ankerdal på mailadressen ankerdal@mail.tele.dk -eller tlf. 4033 5558.