Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

B.T.'s guld

Lørdag d. 27. november 1999

Ny udgave af B.T. s guld

Peter Brüchmann, sportschef:

Kort fortalt har vi bedt 35 aktive, topatleter om at udgøre komiteen, så det i stedet for at være en læser-afstemning, bliver sportens egen elite, der står bag kåringen. Derfor får den også undertitlen "Sportens egen pris". De 35 bliver bedt om senest 15. december at afgive 3, 2 og 1 stemme(r) - med tre som det højeste - til en liste med ni nominerede plus en 10. åben plads efter eget valg, som KAN være håndboldlandsholdet eller en kandidat, der ikke er på listen.
De nominerede offentliggør vi formentlig mandag.

Her vil listen over de 35 aktive også optræde. Men vi har allerede tilsagn fra to af favoritterne, Peter Schmeichel og Wilson Kipketer, om at deltage med deres stemmer. Blandt de øvrige i komiteen kan jeg nævne Camilla Martin, Mette Jacobsen, Jesper Bank, Thomas Bjørn, Camilla Andersen, Bo Hamburger og Kenneth Carlsen. Der er dog ingen garanti for, at alle 35 medvirker.

Det hele sker i en erkendelse af, at prisen havde mistet en del af sin værdi, dels på grund af mange afstemninger og kåringer, dels fordi resultatet blev populistisk med sit lavpunkt i 1997, hvor Wilson Kipketer blev verdens bedste sportsmand uden at få B.T.s Guld, som gik til håndboldkvinderne.

Der bliver ikke nogen stor forcromet fest. Men en reception timet efter, hvornår vinderen kan finde tid i sit program - formentlig mellem jul og nytår.