Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

NBA-basketball på TvDanmark 1

Fredag d. 9. maj 2003





Programomtale
Fredag den 9. maj 2003


Lakers i nye vanskeligheder


De tredobbelte mestre fra L.A. Lakers er igen i vanskeligheder i slutspillet.
Lakers spillede sig i Conference semifinalen med en sejr på 4-2 over Minnesota,
efter at have været bagud 1-2. Når holdet på søndag tager imod San Antonio Spurs
er de igen bagud i en slutspilsserie. Spurs med Tim Duncan i spidsen vandt de to
første opgør, og har sat mestrene under pres.

Lakers virkede ikke overbevisende i de første kampe af slutspillets første
serie, men viste så klassen mod Minnesota. Det skal de gøre igen på søndag, for
ellers ser det ikke godt ud mod et af ligaens bedste mandskaber i år, San
Antonio Spurs.

Mange eksperter betegner holdene fra Western Conference som de stærkeste i NBA
ligaen, og her var det netop Spurs, der sluttede som det bedste hold i den
regulære sæson, blandt andet på baggrund af en forrygende forårssæson. Det blev
til hele 20 sejre i de sidste 25 kampe, primært på rigtig godt holdspil og
selvfølgelig en veloplagt stjerne i Tim Duncan. San Antonio Spurs har en bred
trup, hvilket blandt andet kan ses på baggrund af holdets topscorere i de
enkelte slutspilskampe. Stephen Jackson, Malik Rose, Tony Parker, Tim Duncan og
Bruce Bowen har skiftevis været den spiller, der har lavet flest point for
Spurs. Sidst var det Bruce Bowen, der med syv tre-points scoringer sendte Lakers
tilbage til Los Angeles, nede med 0-2 i serien.

Så endnu en gang er der lagt et stort pres på Lakers, hvilket garanterer
spændende basketball til seerne. Det ligner en ulige kamp for Lakers, for det
ser ud til at blive en match mellem Spurs' kollektiv og de to Lakers-stjerner,
Kobe Bryant og Shaquille O'Neal. Det bliver en tæt kamp, seerne kan blive vidner
til, når Lakers på søndag tager imod San Antonio Spurs i Staples Center i Los
Angeles.

NBA slutspil - direkte på søndag kl. 21.35 på TvDanmark 1:

4. kamp i Western Conference semifinale-serien: Los Angeles Lakers - San Antonio
Spurs
Kommentatorer: Henrik Kabell og Flemming Danielsen.


Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.