Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Danmark-Norge sendes på DR

Torsdag d. 15. maj 2003

Fodbold: Danmark - Norge

Den nervepirrende EM-kvalifikationskamp Danmark - Norge sendes på DR1 lørdag aften. Forinden varmes op til braget med 50 minutters optakt.



Det er kun sejr, der tæller, når Morten Olsens tropper spiller den altafgørende EM-kvalifikationskamp i Parken mod vores broderfolk fra Norge. Braget mod Norge er Danmarks vigtigste landskamp siden VM-slutrunden sidste sommer. Intet mindre!

En sejr vil øge Danmarks muligheder for at kvalificere sig til EM, men det overraskende nederlag til Bosnien i april har sat danskerne under pres. Ydermere har nordmændene specialtrænet til det vitale opgør siden 18. maj, hvor de engelske og tyske legionærer har fået strikket et individuelt træningsprogram sammen, der skal gøre dem så velforberedte som overhovedet muligt mod danskerne.

Parken har været udsolgt i månedsvis, og DBU skønner, at man let kunne have solgt 200.000 billetter. Det skal blive spændende at se om Sand, Tomasson og Gravesen er klar til at møde Solskær, Carew og Riise i årets brag i Parken!! Kommentatorer er Dennis Ritter og Peter Rudbæk.

Opvarmning på DR1
Men inden transmissionen på DR1 begynder kl. 18.45, varmer samme kanal op til fodboldgyseren kl. 17.00 - 17.50 med masser af aktuelle gæster, interviews, nostalgi og et kig frem mod aftenens kamp. Det hele sendes direkte fra Parken med Claus Borre som vært.


Yderligere oplysninger kan fås hos:
Christian Rask
tlf. 3520 4051 / 2169 0703
mail: chra@dr.dk
TV Presse


Lytter- og seerkontakten hjælper lyttere og seere med svar på spørgsmål om programmer, sendetider og medvirkende mandag-fredag kl. 10-22, lørdag, søndag og helligdage kl. 10-18 på tlf 3520 3520 og mail: drkontakt@dr.dk

Pressemeddelelsen er offentliggjort 14.05.03 / 11.57