Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Vester-stævne på TvDanmark 1

Fredag d. 16. maj 2003


Pressemeddelelse
Torsdag den 15. maj 2003

Anita Christensen og Allan Vester på TvDanmark 1 i morgen

De danske boksefans kan endnu en gang se frem til dansk professionel boksning,
når TvDanmark 1 i morgen, fredag, sender fra Stald Vesters stævne i Den Haag i
Holland. Allan Vester og Richel Hersisia bokser titelkampe, og Anita Christensen
er i ringen mod tyskeren Daniela Graf.

Letweltervægteren Allan Vester skal forsvare sin IBF interkontinentale titel,
når han i Den Haag fredag aften bokser sin kamp nummer 28 mod den hollandske
Benelux-mester Akanel Dias. Det er en kamp, der skal vindes, hvis Allan Vester
skal videre i karrieren.

Den populære Anita Christensen går i ringen fredag aften efter et vellykket come
back i Magdeburg for en lille måned siden. Anita Christensen skulle have mødt
Monique Chipeta, men visa-problemer har forhindret den kenyanske bokser i komme
til Holland. I stedet bliver modstanderen tyske Daniela Graf, som har 8 sejre og
én uafgjort i 11 kampe. Daniela Graf var egentlig udset til at møde Anita
Christensen i en EM-kamp senere på året, men nu mødes de to boksere altså
allerede fredag, og dermed skal Anita Christensen indstille sig på hårdere
modstand end forventet i sin blot anden kamp efter den lange skadespause.

Supermellemvægteren Fawaz Nasirs bokser i Den Haag sin femte professionelle
kamp. Nasir har vundet sine første fire kampe som professionel og har allerede
markeret sig som et de nye talenter i dansk professionel boksning.

Ved stævnet bokser også Stald Vesters hollandske sværvægter, Richel Hersisia.
Han møder argentinske Sandro Vazquez i en kamp om WBF´s sværvægtstitel. Hersisia
har bokset 19 kampe som professionel og vundet dem alle.

Fredag den 16. maj 2003 kl. 21.00:
Fight Night - direkte fra Den Haag i Holland.
Kommentatorer: Anders Bay og Søren Søndergaard.

Supermellemvægt:
Ali Souleyman (Holland) - Fawaz Nasir
IBF I/C Letweltervægt (12 omgange):
Allan Vester - Akanel Dias (Holland)
Bantamvægt:
Anita Christensen - Daniela Graf (Tyskland)
WBF VM-kamp i Sværvægt:
Richel Hersisia (Holland) - Sandro Vazquez (Argentina)

Foto: Anders Hartvig

Yderligere oplysninger: TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69
96 78/ 21 71 96 78.