Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Next stop, Italien

Torsdag d. 10. juni 1999

Det danske fodboldlandsholds sejr over Wales i Liverpool betyder, at Rejse Galleriet og Danske Sportsjournalister skal arbejde hurtigt med henblik på den måske altafgørende kamp mod Italien onsdag den 8. september.
Problemet er, at Danmark spiller mod Schweiz i Parken lørdag den 4. september.
Hvis Danmark slår Schweiz, kan danskerne selv afgøre det hele med en sejr i Italien den 8. september.
Hvis Danmark spiller uafgjort med Schweiz, kan kampen i Italien være betydningsløs.
Det efterlader et problem for journalister og fotografer, der skal tage stilling til, om de vil med til Italien den 8. september.
Rejseleder Ulrik Bohse:
- Italien har endnu ikke meddelt, hvor kampen spilles. Det skal ske senest 60 dage før kampen, altså senest den 8. juli. Så snart jeg har spillestedet, går jeg i gang med at lave et tilbud til pressefolkene.
- Vi udarbejder en pris på rejse og hotel som altid, men vi vil også udarbejde en "annulleringspris" til de pressefolk, der ikke skal med til Italien, hvis Danmark ikke slår Schweiz.
- Vi kan ikke annullere en række flybilletter og hotelbestillinger med så kort varsel, uden at det koster et eller andet. Hvor meget - det anfører jeg i det tilbud, jeg sender ud i juli.
- Der er et ret stort problem. Hvis jeg kan sende tilbuddet ud den 8. juli, skal jeg have endeligt svar senest den 22. juli. Det er vigtigt, at pressefolk, der har sommerferie i den periode, allerede nu er opmærksom på, at de skal tilmelde sig inden fristens udløb, hvis de vil med til Danmarks sidste EM-kamp, siger Ulrik Bohse.
Eventuelle spørgsmål herom skal rettes til Ulrik Bohse på Rejse Galleriet, tlf. 33 13 02 30.