Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Tysk pokalfinale på TvDanmark 1

Torsdag d. 29. maj 2003





Pressemeddelelse
Onsdag den 28. maj 2003

(See attached file: D5Sepp_2.jpg)
Sepp Zurück og tysk pokalfinale
- direkte på TvDanmark 1


Lørdag den 31. maj 2003 står i fodboldens tegn på TvDanmark 1. Den tyske
pokalfinale mellem Bayern München og Kaiserslautern vises direkte fra kl. 19.25,
og i timen op til finalen tager TvDanmark 1 seerne med ud på en anderledes
køretur. Den tidligere danske landstræner, Sepp Piontek har taget turen tilbage
til Tyskland, hvor han møder flere af fodboldens personligheder, - gamle og
nuværende stjerner - i programmet Sepp Zurück.

Sepp Zurück udspiller sig naturligvis i fodboldens verden, og der bliver
diskuteret fodbold før og nu med blandt andre Rudi Assauer, Franz Beckenbauer,
Uwe Seeler, Klaus Allofs og Ebbe Sand. Sepp er sin egen herre, og så må Ebbe
Sand stå model til nogle teorier om, hvad han skal gøre bedre, og omvendt må
Sepp selv tage imod. Assauer og Beckenbauer mener begge, at spillet er blevet
mere atletisk og en hel del hurtigere end dengang, at Sepp spillede topfodbold -
dengang foregik spillet i ren slow-motion, og det passer ikke den tidligere
danske landstræner godt!

Tempo eller ej, så var Sepp Piontek selv positiv overfor ideen med programmet
fra start, og ligger ikke skjul på glæden ved mødet med de gamle venner fra
fodboldens verden:
- Jeg var overrasket over hvor mange, der stadig kender mig i Tyskland.
Spillere og trænere jeg ikke har set i 30 år, kunne straks genkende mig, når jeg
viste mig i klubberne og til kampe.

Programmets tilrettelægger, Tom Erik Kampman, er glad for resultatet, og
fortæller om den anderledes ide til programmet, der giver seerne anderledes
historier fra fodboldens verden:
- Sepp Piontek har været med til at åbne dørene til store fodboldnavne i
Tyskland. Hans ry og personlige kontakt til de medvirkende betyder, at vi ser
dem fra en helt anden side, end vi er vant til fra korte tv-interviews. Samtidig
giver programmet et indtryk af den brogede kultur, der nu findes i Tyskland.

Umiddelbart efter Sepp Zurück tager TvDanmark Sporten seerne med til det
olympiske stadion i Berlin. I pokalfinalen møder dette års tyske mestre, Bayern
München, en af sæsonens negative overraskelser, Kaiserslautern. Men Ballack,
Kahn, Elber & Co. skal ikke regne med at tage sejren for givet. Kaiserslautern
startede sæsonen dårligt, men kom stærkt igen, og en pokaltitel kan redde
sæsonen for holdet med Miroslav Klose i front.

Lørdag den 31. maj 2003 på TvDanmark 1:

Kl. 18.25: Sepp Zurück - en fodbold road-movie med Sepp Piontek
Kl. 19.25: DFB Pokalfinale: Bayern München - Kaiserslautern

Foto: TvDanmark
Må kun bruges i forbindelse med omtale af TvDanmark

Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.

(