Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Sejlsport og Jesper Bank på Viasat Sport

Torsdag d. 5. juni 2003


Sejlsport: Jesper Banks seneste sejr på Viasat Sport

Her i weekenden vandt Jesper Bank Det Åbne Nordiske Mesterskab i H-bådsklassen på Roskilde Fjord. Viasat Sport fulgte ham og de andre sejlere tæt med to kameraer - i gummibåde og på land. På fredag den 6.juni kl.20.30 sender vi en halv times reportageprogram fra stævnet, der tæller som fjerde afdeling i årets Redgreenleague, som Bank nu også har bragt sig i spidsen af.

Stævnet var dramatisk med en knæskade til den førende sejler, en afblæst sejlads og efterfølgende kaos samt en protest til sidst, der afgjorde fordelingen af medaljer. Der er både mikrofoner og kameraer ombord på flere af bådene under konkurrencerne, så man kommer helt tæt på begivenhederne som seer.

Der er flere tidligere verdensmestre i H-bådsklassen med, så det er et godt felt. De førende danske sejlere i ligaen i år er Steffen Stegger fra Hadsund, Herluf Jørgensen fra Skagen, Bo Selko fra KDY og så Jesper Bank, der stiller op for to sejlklubber - både Fredericia og Aabenraa. Der er også flere stærke svenskere med. Redgreenleague holdes i fem lande (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Italien) og sejles som fleetrace.

Viasat Sport sender en halv times reportage fra alle årets ti afdelinger af Redgreenleague - fredage kl.20.30.
Sidste år fulgte Danmarks Sportskanal også den da nystartede liga, der blev vundet af svenske Michael Collberg.

Viasat Sport fredag den 6.juni kl.20.30 Redgreenleague fra Roskilde

Spørgsmål: Kontakt tilrettelægger Thomas Breum +45 26 72 81 13 eller thomas.breum@viasat.dk