Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Atletik på DR2

Torsdag d. 12. juni 2003

Sport
Atletik - Golden League
DR2 27.06.03 / 19.50

Golden League atletik på DR2

Snart samles atletikkens stjerner til det første af sæsonens seks Golden League-stævner. DR2 er med til alle seks stævner, hvor én million dollars står på højkant.



Så er der masser af underholdning for atletikelskere. DR2 følger nemlig Golden League-seriens seks stævner, hvoraf de tre første sendes 27. juni fra Bislett stadion i Oslo, 4. juli fra Stade de France i Paris og 11. juli fra Rom. Alle stævnerne bliver vist på DR2 de pågældende fredage.

Masser af topnavne
Stævnerne, der bliver betragtet som de ypperste og mest prestigefyldte inden for atletikken, vil som sædvanlig være spækket med stjerner. Golden League-serien tiltrækker ekstra stor opmærksomhed i år, fordi de vil give et fingerpeg om formkurven hos medalje-kandidaterne ved årets VM, som afvikles i Paris (23.-31. august) og også sendes på DR2.

Følgende 12 discipliner er udvalgt i denne sæson som specielle Golden League-discipliner og vil derfor gå igennem alle seks stævner:

Mænd:
100m
800m
3000m/5000m
110m hæk
Stangspring
Spydkast

Kvinder:
100m
800m
1500m
400m hæk
Højdespring
Trespring

I år er præmiesummen fordoblet til én million dollars til deling mellem de atleter, der vinder deres disciplin ved samtlige seks stævner. De tre sidste Golden League stævner afholdes 10. august i Berlin, 15. august i Zürich og 5. september i Bruxelles.


Yderligere oplysninger kan fås hos:
Christian Rask
tlf. 3520 4051 / 2169 0703
mail: chra@dr.dk
TV Presse

eller redaktør Jan Rosendal, tlf.: 3520 4940

Lytter- og seerkontakten hjælper lyttere og seere med svar på spørgsmål om programmer, sendetider og medvirkende mandag-fredag kl. 10-14 og 16-21, lørdage og søndage 12-18 på tlf 3520 3520 og mail: drkontakt@dr.dk. Lukket helligdage og grundlovsdag.