Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

DS til AIPS- og UEPS-kongres i Porto

Søndag d. 15. juni 2003

AIPS-kongres.

Skal man le, eller skal man græde?
Skal man løbe skrigende bort, eller skal man blive og kæmpe imod?
Følelserne er blandede efter AIPS-kongressen i Porto, hvor Norge, Danmark og
Holland skilte sig ud:
Som modstandere af, at tidligere FIFA-præsident Joao Havelange blev udnævnt til æresmedlem, og som fortalere for, at AIPS-kongressen skulle handle om sportsjournalistik, arbejdsvilkår ved store stævner som OL og AIPS' funktion i forhold til internationale idrætsorganisationer som IOC,
FIFA og UEFA.
Lad det straks være fastslået, at vi er helt på linje med nordmændene. Vi talte og stemte for deres forslag på den europæiske kongres om, at Havelange ikke skulle udnævnes til æresmedlem af AIPS. Norge, Danmark og
Holland var imod Havelange-trippet, seks stemte ikke - resten var for.
"Hvordan kan det være, at I skandinaver ikke kan lide Havelange, der har
gjort så meget for fodbolden og AIPS?" spurgte en afrikansk kollega Leif
Nilsson, den svenske formand for UEPS.
"Fordi vi ved, at han er en bandit," svarede Nilsson.
"Okay," sagde afrikaneren, men han stemte vist ikke imod Havelange.
Vi kunne med andre ord konstatere, at vi stod alene med vores
norsk-dansk-hollandske opfattelse af Havelange, AIPS - og præsident Bayatli.
Det var i hvert fald ikke sådan, at kongressen brød ud i jubel, da
hollænderne sidst på kongressen kritiserede, at en AIPS-kongres burde handle
mere om sportsjournalistik og arbejdsforhold - herunder hotelpriser for
pressen til olympiske lege og andre mega-sportsbegivenheder.
Det siger egentlig alt, at det bare blev taget til efterretning, at AIPS
ikke har haft et møde med de olympiske arrangører i Athen, og at der ikke
har været møde i IOC's mediekommision, hvor formand Bayatli har sæde, i to
år! Med prisen på op til 240 dollars i de olympiske medielandsbyer, hvoraf
der er syv, var der ellers nok at tale om.
Skal vi holde liv i sådan et foretagende ved at købe for omkring 12.000
dollars AIPS-kort hvert andet år?
Og har AIPS-kortet overhovedet en betydning, der berettiger, at vi
bruger det som medlemskort?
I begge tilfælde er svaret: Desværre, nej.
"Desværre" fordi det alt andet lige er kreperligt, at en international
sportsjournalistorganisation betyder så lidt, at AIPS-kortet tæller så
henrivende lidt i den virkelige, store verden.
Ærgerligt, fordi den logiske konsekvens af at droppe AIPS-kortet som
medlemskort er, at vi laver et dansk kort, DS-kort. Det kan bare ikke
erstatte AIPS-kortet internationalt.
Holdningen i bestyrelsen er dog helt klar:
Vi undersøger, hvordan vi kan få lavet et dansk sportsjournalistkort,
DS-medlemskort, til erstatning for AIPS-kortet. Kan det laves uden
mer-udgift for medlemmerne og uden mer-arbejde for kasserer og sekretær er
hensigten, at AIPS-kortet ved næste fornyelse i 2004, udskiftes med et
DS-kort, som nationalt har samme funktion.
Som følge heraf kan kontingentet sandsynligvis nedsættes fra 2004.
Vi forbliver nationalt medlemmer af AIPS - det koster 100 dollars om
året - så vi kan deltage i kongresser og prøve at få indflydelse og forbedre
tingenes tilstand.
Medlemmer, der ønsker at få nyt AIPS-kort i 2004, kan få det mod betaling
- formentlig 30 dollars.

Til orientering i øvrigt:
Næste kongres er henlagt til New York - Amerikanerne har 92 AIPS-kort-indehavere, stort set kun editors og udgivere. Kongressen derovre næste år arrangeres da heller ikke af AIPS-medlemmer. Det er New York City Sports Commission, i samarbejde med deres olympiske kommission, der står bag!

Japan er blevet den største nation hvad angår AIPS-kort. VM-slutrunden i fodbold gav et boom derovre i udstedelse af nye kort, en fremgang, som præsident Bayatli roser meget og lægger stor værdi i. Vi kan frygte, at japanerne ikke har den store lyst til at forny deres AIPS-kort ved næste udskiftningsdato.

Top-5 listen over AIPS-kortholdere ser i øvrigt således ud:
1. Japan 858
2. Tyskland 484 (alt for få, hævder vi)
3. Kina 428
4. Tyrkiet 386
5. Danmark 378 (i forrige periode 440)

Andre interessante tal, som vi finder alt for lave, og hvor der virkelig burde gøres en indsats for at få flere AIPS-kortholdere:
Frankrig 248
England 173
Italien 194
Holland 199
Spanien 83

Tallene for de øvrige, nordiske lande er:
Sverige 303
Finland 208
Norge 60 (efter at man i forrige periode var på linje med Danmark).

Vor argumentation imod AIPS og præsident Togay Bayatli svækkes til dels af, at vi ikke selv har kandidater til præsidiet - derfor sonderede vi terræn'et på kongressen for at se, om der skulle være personer, vi føler os på linje med, der kunne være interesseret i at stille op.
Vi fortsætter i øvrigt drøftelser med nordmændene i dette efterår, for at koordinere vores indsats, og evt. for at kopiere deres udstedelse af et nationalt medlemskort.

Steen Ankerdal og Flemming Olesen