Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Organisation

 

Bestyrelsen for Danske Sportsjournalister

 

Formand

Andreas Henrik Kraul, Danmarks Radio
Tlf. 2149 0456
e-mail: aku@(Slet parentes og indhold!)dr.dk

 

Næstformand

Jimmy Bøjgaard

Hollændervej 24, 1. sal til højre
1855 Frederiksberg C.
Tlf. 20242011
e-mail: jimmy@(Slet parentes og indhold!)boejgaard.dk

 

Kasserer

Flemming Olesen
Privat: Doktorvej 7, Gudumholm, 9280 Storvorde, tlf. privat 98316030, mobil 40944941
e-mail: flolesen@(Slet parentes og indhold!)hotmail.dk

 

Sekretær

Tommy Poulsen, Horsens Folkeblad, tlf. 76272050.
Privat: Skovparken 16, 8783 Hornsyld, tlf., mobil 40293257

e-mail: tp@(Slet parentes og indhold!)hsfo.dk

 

PF-repræsentant

Anders Kjærbye

tlf. 2618 6670,
e-mail: ak@(Slet parentes og indhold!)fodboldbilleder.dk

 

Uddannelseschef

Mads Glenn Wehlast

Mølletoften 11, 2800 Kgs. Lyngby
+45-40461313

e-mail: mgw@(Slet parentes og indhold!)eb.dk

 

 

Bestyrelsesmedlem

Lars Fink, TV 2

P. Møllersvej 17
5700 Svendborg
Tlf. 30100139
e-mail: larf@(Slet parentes og indhold!)tv2.dk

 

Suppleanter

Jeppe Laursen Brock

e-mail: jlb@(Slet parentes og indhold!)pol.dk 

 

Arnela Muminovic

e-mail: muminovic88@(Slet parentes og indhold!)hotmail.com

 

Fotograf-suppleant

Casper Thorsøe Jr.

e-mail: cst@(Slet parentes og indhold!)dr.dk

 

Fodboldkonsulent for udenlandske journalister

Søren Olsen, Politiken, tlf. 33118511.
Privat: Hartmannsgade 6, 4600 Køge, tlf. 53653864.

 

Æresmedlemmer Niels-Christiansen og Poul Erik Andersson Foto: Per Kjærbye
Per Kjærbye med landstræner Åge Hareide
Æresmedlemmer

Poul Erik Andersson, Freelance, tlf. og fax 44981415 og 40326288.
Nydamsvej 24, 2880 Bagsværd, 
email: andersson@(Slet parentes og indhold!)tdcspace.dk
 
Per Kjærbye

Højleddet 12, 2840 Holte, mobil tlf. 23706900

email: kjaerbye@(Slet parentes og indhold!)newmail.dk

 

Æresmedlem Gunnar Nu Hansen - Foto: Hans Andersen
Æresmedlem Ejvind Samuelsen - Foto: Per Kjærbye
Afdøde æresmedlemmer

Steen Ankerdal
Gunnar Nu Hansen
Julle
Eivind Samuelsen
Allan Larsen
Børge Munk Jensen
H.C. Møller
Niels Christian Niels-Christiansen

 

Andreas Henrik Kraul - formand

Født: 7. juni 1975
Københavner med opvækst på Frederiksberg, hvor en stor del af ungdomsårene blev tilbragt i Frederiksberg Hallen med håndboldspil i FIF. I løbet af tre på Frederiksberg Gymnasium viste evnerne sig dog større i en anden retning, og efter endt studentereksamen og et 'sabbatår' på Retorik Studiet på Københavns Universitet blev det til en journalistuddannelse i Århus.
Her blev praktiktiden delt med seks måneder på Ud&Se samt et år på DR Radiosporten. Efter endt uddannelse i sommeren 1999 blev det til halvandet år som del af den lille, men ambitiøse sportsredaktion på Aktuelt, inden Andreas 1. februar 2001 skiftede til Politiken med fodbold som primært stofområde. Efter fire år på Rådhuspladsen kaldte de elektroniske medier igen i form af et job som fodboldkommentator og reporter hos den gamle praktikplads i DR.
Derudover fungerer Andreas Kraul som årbogsskribent hos Carlsen og har været forfatter på både Sportsårbogen og Fodboldårbogen.
Privat bor Andreas på Østerbro med kæresten Dorte.

 

Flemming Olesen - kasserer

Født i Nørresundby, vokset op i Vejgaard og nordjyde med stort N.
Student i 1970 fra Aalborghus.
Brugte derefter nogle år til at "sondere" terræn´et, uddannelsesmæssigt.
Læste statskundskab på Århus Universitet i tre år, men valgte i 1974 at gå fra det teoretiske til det mere praktiske håndværk ved at starte på Danmarks Journalisthøjskole.
Sluttede sommeren 1978 med eksamensopgave om idrættens frivillige ledere.
Startede 1. juli 1978 på Aalborg Stiftstidendes oplandsredaktion - her med en speciel opgave ved siden af det daglige, nemlig at sætte system i en meget forskelligartet sportsdækning under de enkelte lokalrubrikker.
Det tog et år, en masse fritimer og en lang række ture ud til klubber at strikke et koncept sammen, så avisen kunne udkomme med en fast side oplandssport hver mandag.
Samme mandag i 1979, som siden skulle have premiere, fik han tilbudt overflytning til sportsredaktionen, da der var en ledig stol efter Morten Møller - og siden har han arbejdet på Aalborg Stiftstidendes sportsredaktion, først under navnkundige "Sam", Eivind Samuelsen, som en inspirerende og underholdende chef, og siden maj 1992 som sportsredaktør på en redaktion, der voksede fra fire til seks medarbejdere.
Efter en fusion med Vendsyssel Tidende til en ny, nordjysk storavis, NORDJYSKE Stiftstidende, og med integreringen af radio-stationen ANR, samt etableringen af en 24-timers tv-kanal, 24 NORDJYSKE, slog den medie-integrerede fremtid for alvor igennem på arbejdspladsen, hvor sportsredaktionen voksede til 12 mand, da den var størst.

1. oktober 2004 blev Flemming Olesen efter godt 12 år som sportsredaktør afløst af Mikkel B. Ottesen, men fortsatte som menig mand på sportsredaktionen i endnu syv år. I slutningen af 2011 valgte han at tage en frivillig fratrædelsesordning, og 1. juli 2012 – præcis 34 år efter sin ansættelse, og i en alder af 62 år - sluttede hans epoke på det, der nu hedder NORDJYSKE Medier.
Hans egen fodboldkarriere bragte ham på Vejgaard Boldspilklubs danmarksseriehold, indtil en knæskade satte en stopper for videre aktivitet på det niveau. Siden har han dog spillet lidt seriefodbold.
Med jobbet som sportsjournalist fik han også lyst til at lære reglerne. Han tog dommerkort og nåede at dømme et halvt hundrede kampe, inden jobbet som sportsjournalist og fodbolddommer tidsmæssigt ikke længere kunne forenes.
Han holder formen vedlige med bordtennis, nu på IF NORDJYSKE's firmahold, hvor han har spillet i over 30 sæsoner.
Han har også 25 år på bagen som bestyrelsesmedlem og bordtennisformand i firmaklubben.
Tennis i sommerhalvåret er medvirkende til, at han holder vægten nede og blodomløbet i orden.
Ud over det daglige arbejde med lokalstof og planlægning på redaktionen har han været udsendt medarbejder til store begivenheder i udlandet, bl.a. EM-slutrunder i fodbold i Tyskland og i Holland-Belgien, EM-triumfen i Sverige i 1992, Saudi Arabien og King Fahd-Cup´en i 1995, VM-slutrunden i Frankrig i 1998, og ligalandsholdets tur til Colombia, Venezuela og Ecuador i 1999.
Hans første udlandsopgave var fodboldlandskampen Italien-Danmark på det olympiske stadion i Rom den 1. november 1980, siddende på "TribunaStampa Centrale" mellem et par koryfæer i dansk sportsjournalistik, Knud Esmann og Knud Lundberg - sidstnævnte siddende med blyant, skrivende på bagsiden af en bagerpose, inden han ringede hjem og dikterede sine historier.
Flemming Olesen er en stor samler af billetter og adgangskort fra de mange begivenheder, han har dækket. De prydede hans opslagstavle på jobbet og gav et godt billede af, hvor forskelligartede opgaver, vi møder i vores branche.
Flemming Olesen er gift med Lene og har to børn, René og Britt, og to børnebørn samt to bonus-børnebørn er der også kommet til.
Ud over journalistarbejdet er hans store bedrift, at han har kørt fra bunden til toppen af Alpe d´Huez på 79 minutter, Marco Pantani kørte den samme strækning på 39 minutter.
- Man må dog ikke glemme, at Pantani havde kørt 150 kilometer, før han kørte op på toppen. Det havde jeg trods alt ikke, siger Flemming Olesen med vanlig klædelig beskedenhed, idet han dog kan forsikre, at racercyklen fortsat er i brug, så de værste rødvins-kalorier kan blive brændt af igen.
Flemming Olesen har haft med kassererjobbet i Danske Sportsjournalister at gøre siden 1999, det første år dog som "føl" for H. C. Møller, som bestyrede finanserne igennem 16 år. Før ham sad Gunnar Nu Hansen på pengekassen i en endnu længere årrække, så der er således skabt en tradition for, at siger man ja til det hverv, så har man sagt ja, så det runger ….

 

Tommy Poulsen - sekretær

Født: 3. oktober 1951.
Skole:
Brå 1957-60, Horsens Private Realskole 1960-68, Horsens Statsskole 1968-71.
Fransk-sproglig student i 1971.

Påpasselig pølsemand i Hornsyld efter skoletid i flere år, sommerferievikar på Ølstedbro Mejeri med stor succes (drikker stadig mælk) og hos møbelfirmaet Nobø med mindre succes (fyret, fordi han ikke kunne løfte en skrivebordsplade op på 5. sal).

 

1. juli 1971: Journalistelev, Horsens Folkeblads Juelsminde-redaktion.
August-december 1973: Journalisthøjskolen i Århus.
3. december 1973: Elev på Horsens Folkeblads sportsredaktion.
1. juli 1974: Ansættelse som uddannet på Horsens Folkeblads sportsredaktion.
1978-84: Kasserer i Horsens Folkeblads medarbejderforening.
1. april 1985: Udnævnt som sportsredaktør på Horsens Folkeblad.
10. marts 1986: Valgt som Årets Sportsjournalist af Danske Sportsjournalister.

 

26. maj 1992: Gift med Bunsaeng Nakhamin.
Datter Elsebeth Nakhamin Poulsen født 8. februar 2002.

Bopæl: 1958-74: Bråskov, 1974-86: Horsens, 1986-??: Hornsyld.

Dommereksamen i fodbold den 5. marts 1969 og i håndbold den 5. marts 1976.

Speaker ved cykelløbet "Danmark Rundt" i 1996, 1997, 1998 1999, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004.
Speaker ved cykelløb siden 1977, bl.a. DM på landevej, Grand Prix Midtbank, BKI Kaffe Grand Prix, CSC Classic, Tour de Klejs og "Triax-løbet" i Hornsyld.
Speaker ved EM i boksning i Vejle i 1996 og diverse amatørstævner i Horsens og omegn.
Instruktør inden for DBU og DIF med kurset "PR - Bliv synlig" fra februar 1997-2002.

Valgt som suppleant til "Danske Sportsjournalister" den 6. marts 1997.
Valgt som sekretær i Danske Sportsjournalister i marts 1998.
Redaktør af Danske Sportsjournalisters medlemsblad "Den Gyldne Pen" fra april 1999.
Redaktør af HfS´ klubblad i kalenderåret 1982.
Redaktør af Bjerre IF´s medlemsblad "Sporten", august 1969-juli 1970, februar 1971-juli 1976, 1. januar 1980-november 1992.
Redaktør af "Hornsyld-bladet" siden november 1992.
Redaktør af 40 års jubilæumsskrift i Bjerre IF på 110 sider i 1979.

Ungdomstræner i fodbold i Bjerre IF i 13 sæsoner fra 1969 til og med 1981.
Sekretær i Bjerre IF fra 11. november 1970 til og med 1991.
Formand for fodboldafdelingen i Bjerre IF fra 1977 til og med 1991.
Foreningen skiftede navn fra Bjerre IF til Hornsyld/Bjerre IF i 1989.
Startede bilordning i Bjerre IF med 27 biler i 1988.
Arrangerede 20 års jubilæum for sølvholdet fra OL i Rom i 1960 den 31. maj 1980 på Hornsyld stadion. OL-holdet vandt 4-3 over HfS´ bronzehold fra 1967.
Med til at lave den første ungdomsfusion i Jylland i 1981, Bjerre/Rårup.

 

1980: Årets leder i Bjerre IF.
1984: Modtog JBU´s sølvnål for 15 års lederarbejde.
1994: Modtog DBU´s sølvnål for 25 års lederarbejde.
1997: Modtog Erling Jørgensens mindepris i Hornsyld/Bjerre IF.

Sekretær i Bjerre herreds Kredsturnering 1972-73 og 1977-84 og formand for ungdomsudvalget fra 1972 til 1984 og leder af Bjerre herreds talenthold fra 1977 til 1983.

Bestyrelsesmedlem i Hornsyld Erhvervsforening fra 1988 til 1998. Opgaver: PR, aktiviteter, medlemsmøder, jubilæum og koordinering af aktiviteter blandt de lokale foreninger.

Tekstforfatter og aktør til revyer i Bjerre herreds Amatør Scene fra 1978 til 1986.
Bjerre IF´s 40 års jubilæumsrevy i 1979.
Hornsyld Borgerforenings 50 års jubilæumsrevy i 1979.
Barrit GIF´s 80 års jubilæumsrevy i 1980.
Et kort come-back i 1999 i 25 års jubilæumsrevy.

 

Sidste fodboldkamp:
Forkamp på Vejle stadion den 4. juni 1989 til Vejle-Brøndby med 17.000 tilskuere. Med på Dansk Tipstjenestes stjernehold mod VB´s VIP-hold. Som aftalt sluttede kampen uafgjort.

Indehaver af Danmarks største private sportsarkiv og samling af sportsbøger.

 

Opgaver som reporter uden for lokalområdet:
1978: VM i håndbold i Danmark.
1983: Tour de France, Kim Andersen i den gule trøje.
1983: England-Danmark, fodbold på Wembley.
1984: Tour de France, Kim Andersen tæt på den gule trøje.
1984: EM-slutrunden i fodbold i Frankrig.
1986: VM-slutrunden i fodbold i Mexico.
1988: EM-slutrunden i fodbold i Vesttyskland.
1988: Ligalandsholdets tur til Bahia og Rio de Janeiro i Brasilien.
1992: EM-slutrunden i fodbold i Sverige.
1993: Argentina-Danmark i Mar del Plata.
1996: EM-slutrunden i fodbold i England.
1998: VM-slutrunden i fodbold i Frankrig.
2000: EM-slutrunden i Holland og Belgien.
2002: VM-slutrunden i Korea.
2004: EM-slutrunden i Portugal.
2010: VM-slutrunden i Sydafrika
2012: EM-slutrunden i Polen og Ukraine

 

Har dækket omkring 250 fodboldlandskampe i ind- og udland.

Svagheder: Al form for teknik (er i stand til at få hvad som helst til at gå i koks, ikke mindst telefonsvarer, telefax, cd-afspiller, tv, parabol og computer), praktisk arbejde (må ringe efter gode venner, hvis han skal slå søm i eller samle et møbel) og haven (kun en tåbe frygter ikke haven).
Natteravn (træffes bedst mellem kl. 23 og 02).

 

Mads Glenn Wehlast

Født: 15. oktober 1966.
Uddannet som "kludekræmmer" i Tøjeksperten i Ishøj fra 1. august 1983 til
31. juli 1986. Samtidig blev jeg tilknyttet fodboldklubben SB 50 i Ishøj.
Frits Ahlstrøm var formand, og han var medvirkende til, at jeg fik interesse
for journalistfaget. Først som referent fra klubbens kampe til den lokale avis og senere som journalist på en lokalavis i Glostrup.

Inden jeg kastede mig over journalistikken for alvor snuppede jeg et år i Den Kongelige Livgarde fra oktober 1987 til oktober 1988.

Beskæftigelser:
Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk fra 1. januar 1989 til 31. oktober 1995.
Ritzaus Bureau (Sporten) fra 1. november 1996 til 28. februar 1998.
Ekstra Bladet fra 1. marts 1998.

Interesser:
- Mit hus, min kone, hendes to børn og så sommerhuset på Marielyst på Falster.

- Fodbold. Jeg betaler til bødekassen på et fodboldhold, jeg startede for 11 år siden, men der går for lang tid imellem jeg kan være med. 

 

 

Lars Fink

bestyrelsesmedlem
Årgang 1967
Uddannet folkeskolelærer
Fik første berøring med journalistikken i Odense i studietiden på det hedengangne musikblad Jam Magazine.
Begyndte at skrive som freelancer sideløbende med lærerjobbet.
I første omgang med fokus på amerikansk sport i Politiken, sideløbende med freelance-opgaver for Euroman, Ekstra Bladet, Tipsbladet og Dagen.
I 2005 fast freelancer på BT ved siden af lærergerningen både som redigerende og Superliga-reporter.
Blev redaktionssekretær på den første sæson af NFL-dækningen på Viasat Sport.
2008 – fuldtids journalist på sporten.tv2.dk – sidenhen redaktør på TV 2 Sportens hjemmeside.
2013 skiftede til TV som reporter på TV2 Sporten.

Bosiddende i Svendborg sammen med min kone og to døtre.
Aktiv fodboldspiller på Svendborgs super-veteran-mandskab.

 

Jimmy Bøjgaard

1. suppleant
Årgang 1974
Freelancejournalist og –kommentator siden 1996.
Startede som 13-årig på lokalradio i Herning og havde fem lærerige år på Herning Folkeblad, sideløbende med folkeskolen, HF-eksamen og en divisionskarriere i tennis.
Startede i 1993 fuld tid på Radio Herning, og kom via Radio Victor i Esbjerg videre til TV/Midt-Vest i Holstebro i 1996, hvor to år gik med at følge Viborg og Ikast i kvindehåndbold, Ikast, Tvis, Bjerringbro og Skjern i herrehåndbold, Viborg, Ikast og Silkeborg i Superligaen, samt Herning i ishockey. Var udlånt til sportskanalen TVS, og var i 1998 udlånt til TV 2’s OL-dækning fra Nagano, og skiftede derefter permanent til Kvægtorvet. Blev vært på Sportsnyhederne og diverse studieudsendelser som Formel 1, og kommenterede Wimbledon, Le Mans, Formel 1, amerikansk fodbold, samt ishockey. Var vært for NFL på TV 2 Zulu’s premieredag 15. oktober 2000. Fra 2007 udlånt til opstarten af TV 2 SPORT for at dække Le Mans, amerikansk fodbold og ishockey.
I 2013 på TV 3 SPORT, men fra januar 2014 hyret af Danmarks Ishockey Union til PR og kommunikation, samt koordinator, kommentator og vært på den nye aftale mellem DIU og TV 2 fra 2014-2017.
Har skrevet NFL-kickeren Morten Andersens biografi ”Livet er et kick”.
Bosiddende på Frederiksberg med DS-medlem Ulla Essendrop.
Aktiv Old Boys-ishockeyspiller og tennisspiller med et repertoire tæt på Roger Federers.

 

Anders Kjærbye - Fotograf-repræsentant

Anders Kjærbye

 

Født 23. oktober 1983

Fotograf, freelance- og fodboldbilleder.dk.

Anders Kjærbye har fulgt i sin far, Per Kjærbyes, fodspor og har været pressefotograf siden 2003. I foråret 2015 fulgte han igen sin fars forbillede, da han blev en del af bestyrelsen i Danske Sportsjournalister, da Per meldte sig ud efter mange års tro tjeneste.

Anders startede med at hjælpe Per i hans studie i indre København, og da Anders var med sin far i marken for første gang, stod det hurtigt klart, at Anders også var ganske talentfuld med et kamera i hånden.

 

Siden da har Anders dannet parløb med Per Kjærbye med fodboldbilleder.dk, hvor han blandt andet har været fast fotograf for DBU omkring A-, U-, og kvindelandsholdet i fodbold og derfor har en lang række landsholdstræninger-, samlinger- og kampe i ind- og udland på CV’et.

Anders har deltaget i flere slutrunder, heriblandt VM i Sydafrika i 2010, EM i Polen/Ukraine 2012 og dækker Superliga- og divisionskampe på fast basis. Anders har desuden dækket andre sportsgrene, heriblandt håndbold, hvor han skildrede kvindelandsholdets VM-slutrunde i Brasilien i 2011.

 

Anders har selv spillet fodbold i mange år og har blandt andet erfaring fra danmarksserien. Anders har da også været fast mand på presselandsholdet i mange år, hvor han har dannet et solidt makkerpar i midterforsvaret med formand Andreas Kraul. 

 

Poul Erik Andersson - æresmedlem

Født 8. april 1940 - dagen før tyskerne besatte Danmark.
Har siden 24. april 1965 været gift med Vita, har to piger på 30 og 34 år.

Journalistkarrieren begyndte mandag den 4. november 1957 på Faaborg Avis - månedsløn 165 kr.
Derefter Lolland Falsters Stiftstidende - 300 kr. og så Lolland-Falsters Folketidende - 900 kr.
Berlingske Tidende 1. marts 1962.
Ekstra Bladet 1. august 1970.
Danmarks Radio 1. august 1977.

Sportslig karriere:
Tre gange på atletiklandsholdet i 1963, personlig rekord på 400 m. 48.8 sek.

Kendte programmer på DR:
Årsrevy 1979, 1984, 1985 og 1988.
Sportsarkivet "Hvor blev de af?".
Stjernestøv, Aerobic på Tværs, Nøglehullet - et indblik i det gamle arkiv og endelig siden 1992 "Dans på Tværs".

Har skrevet og kommenteret fra De Olympiske Lege siden 1972 og har atletik som speciale. Om vinteren er det kunstskøjteløb.

Modtog i 1984 en pris for dækning af De Olympiske Vinterlege for handicappede.

Har på TV-sporten været kollegernes talsmand i otte år i en periode fra slutningen af 80´erne til begyndelsen af 90´erne.

Har været medlem af DS´s bestyrelse i 26 år og har deltaget i alle nordiske kongresser siden 1977.
Arrangerede Den Nordiske Kongres for Danmark i 1981.
Arrangerede foreningens 75 års jubilæumsfest i København.
Er i dag tilknyttet foreningen som annoncekonsulent m.m.

Løber hver uge året rundt mellem 30 og 35 km, men har aldrig konkurreret ud over 10 km.
Har i 20 år i træk kommenteret Eventyrløbet i Odense kr. himmelfartsdag og 10 år i træk kommenteret "Dana Cup" i Frederikshavn.

 

Niels Christian Niels-Christiansen - æresmedlem

Født d. 10. maj 1925.
Den 1. juni 1994 kunne Niels Christian Niels-Christiansen fejre 40 års jubilæum i Danmarks Radio.
Dermed var han med til at skrive et stykke dansk sportspressehistorie i DR, hvor han var Gunnar Hansens nærmeste medarbejder i en lang årrække.
Niels-Christiansen arbejdede på dagbladene Sydvestjylland, Herning Folkeblad, Vestjyden og Vestkysten, indtil han i 1955 blev tilknyttet sporten i Danmarks Radio - efter en kort periode i Nyhedsafdelingen fra 1954.
Han arbejdede med både radio og tv i en menneskealder og har kommenteret alt fra fodbold til kunstskøjteløb. Skihop og skøjteløb havde en særlig plads i hans sportshjerte, men han har også kommenteret et hav af fodboldkampe, bl.a. den første engelske tv-tipskamp Wolverhampton-Sunderland (1-0) den 29. november 1969.
Har kommenteret fra 9 verdensmesterskaber i fodbold i perioden 1958-1990, fra 9 olympiske vinterlege i perioden 1964-1994, og fra 8 olympiske sommerlege i perioden 1960-92 med sommerlegene i Montreal i 1976 som eneste undtagelse på grund af udnævnelsen som sportschef.
Efter Gunnar Hansens afgang som sportschef i midten af 70´erne var Niels-Christiansen i en kort periode chef for sporten i DR, men han ville hellere ud i marken end sidde ved skrivebordet og styre den stærkt stigende administration.
Også efter at han gik på pension i 1994, er Niels-Christiansen ivrig i marken, dels som kommentator hos DR, når der er brug for ham, dels for Danske Sportsjournalister, hvor han sammen med Svend Nielsen udgør et særligt dansk par nummer 7 som "pressekontrollør" ved fodboldlandskampene.
Har desuden været revisor i DS i de seneste 15 år.

 

Per Kjærbye, æresmedlem

Født: 21. 11. 1949 (65 år) Kom i mesterlære som reklamefotograf i en alder af 17-år. Fik svendebrev i 1971. Efter militærtjeneste ansat i 1973 som mørkekammerassistent i Det Berlingske Hus. Blev siden billedredaktør samme sted. Optaget i PF i 1977. Etablerer sig i 1978 som freelance-fotograf. 1979-81 ansat på Alt om Sport. 1981 Genoptager sin egen virksomhed som freelance-fotograf. Siden 1978 fast fotograf for DBU og det danske fodboldlandshold. Har skildret over 350 officielle A-landskampe i ind- og udland. Blev i 1985 som den første fotograf kåret til: ”Årets Sportsjournalist”. Idrætsleder i Søllerød Boldklub i 90’erne som ungdomsformand og siden formand, og i den periode kåret til årets idrætsleder i Søllerød Kommune. Bestyrelsesmedlem i Danske Sportsjournalister i 20 år. Passioneret Manchester United-fan. Bedste foto (med sig selv på): Sir Alex Ferguson og Per Kjærbye i storsmilende samhørighed.