Fem til Mette Cornelius: “Debatten om køn interesserer mig ikke”

I serien “Fem til….” er turen kommet til Mette Cornelius, der er vært, når herrelandsholdet spiller – oftest på Kanal 5. Mette er uddannet fra SDU i januar 2007, journalistpraktikant på DR Sporten (radio) 2005-06, og så kom der billeder på. Hun blev reporter og vært hos Viasat (2007-11), så på Canal 9 frem til 2014 og så altså senest vært hos Discovery.

Mette Cornelius er gift med FCKs kommunikationschef, Jes Mortensen – hvilket lige skal med i introduktionen, da et af de fem spørgsmål handler om netop Jes…

Serien “Fem til…” er gennemgående her på sitet. Den der bliver spurgt stiller efter sine svar om til en ny efter eget valg – og stiller fem spørgsmål til vedkommende. Det er Flemming Linnebjerg, der har valgt Mette Cornelius i denne omgang.

“Fem til Mette Cornelius” fra Flemming Linnebjerg:

Du har tidligere været ansat hos TV 3, og nu er du hos Discovery. Hvad er den største forskel på de to arbejdspladser?

Da jeg var på TV3, var kulturen, at man i det daglige arbejdede meget individuelt – da jeg skiftede til Canal9, kom jeg ind i en meget sammentømret enhed. Så rent kulturelt føltes det som at skifte en individuel sportsgren ud med et fodboldhold, og det passer min personlighed meget bedre og giver mig en kæmpe arbejdsglæde at føle mig som en del af et hold hver dag og ikke kun om søndagen. Der er selvfølgelig også på nogle punkter en forskel på journalistikken, når man ser på fx Superliga-dækningen de to steder, og der er ingen tvivl om, at min force ligger mere i det lidt dybere og følelsesmæssige end i den hurtigere tabloid-journalistik.

Privat er du gift med kommunikationschefen i FC København – hvordan har du det med, at du arbejdsmæssigt bliver skudt det ene og andet i skoene på baggrund af din mands job?

Jeg synes, det er fuldstændigt fair at løfte et øjenbryn over vores lidt specielle konstellation, men jeg ville ønske, at de hævede øjenbryn så blev sænket igen, når man ser på og lytter til min journalistik. For jeg er ikke bange for at gå til kilderne uanset klubfarve. Jeg var jo også i det her game, før Jes blev ansat i FCK, og jeg ved, at han synes, jeg er lige lovlig svær at imponere, når han har nyheder at fortælle fra arbejdspladsen. At FC København så i store dele af min tid som journalist har været succesfulde gør jo, at det er sjældnere, jeg har stået i kritiske interviews med Ståle Solbakken, end med de klubber, der præsterer dårligere end deres målsætninger.

Hvordan ser du danske fodboldklubbers evne til at stille op på tv i både med- og modgang?

Det synes jeg faktisk, at de danske klubber – med enkelte undtagelser – over en bred kam håndterer rigtigt godt. Jeg synes, I viser en stor forståelse for vores situation som rettighedshavere, både når situationen er presset for jer selv, og når den er det for os. Generelt er min erfaring, at når vi respekterer hinandens præmisser og holder en god tone i samarbejdet, så kan meget lade sig gøre.

Hvilket live-interview har været det sværeste for dig?

Åh, min hukommelse er SÅ dårlig omkring mit arbejde, men jeg synes faktisk, at jubel-interviews  efter triumfer kan være ret svære, fordi spillerne ofte befinder sig i en form for ekstase, og derfor har svært ved at være helt til stede eller til at reflektere dybere over, hvad der er sket. Men i en anden boldgade havde jeg engang Thomas Frank i studiet efter et nederlag i Haderslev, kort før han stoppede i Brøndby, og hvor det gik rigtigt dårligt, hvor han ikke ville købe nogle af mine præmisser, og talte relativt nedladende til mig og vist insinuerede, at jeg intet vidste om fodbold. Det var en super svær situation. Han ringede dog dagen efter og undskyldte sin opførsel i studiet.

Og hvilket har været det sjoveste? De interviews, hvor der sker noget overraskende. Når man skal forsøge at gennemføre et interview med en blanding af øl og mascara i øjnene, som jeg skulle i Irland, da Danmark kvalificerede sig til VM, eller når man blir spulet til af champagne undervejs i et interview eller når andre spillere bryder ind i et interview. Her lever tv-mediet, og det samme gør vi som værter.

Vi ser heldigvis flere og flere kvinder i dansk sportsjournalistik – men senest var der under VM i fodbold igen en kønsdebat. Hvad skal der til, hvis vi, forhåbentlig snart, skal nå det punkt, hvor køn ikke er et issue i dansk sportsjournalistik?

Jeg må indrømme, at debatten omkring køn ikke rigtigt interesserer mig, for jeg går ikke op i, om det er kvinder eller mænd, der står i et studie eller kommenterer. Jeg synes, det skal være dem, der er bedst i disciplinen uanset køn. Kvinder skal ikke tvinges ind som eksperter, hvis ikke de er lige så gode til at være det som mændene, for hvem gavner det? Men jeg kunne godt tænke mig, at vi helt grundlæggende kom væk fra den opfattelse, som nogle mænd stadig har, af, at kvinder ikke ved noget om fodbold – det er der heldigvis masser af kvinder, der gør, ligesom der er masser af mænd, der ikke gør. Fodbold er fodbold – lad os være sammen om at elske det, uanset køn, farve og seksualitet.

Mette Cornelius har valgt at stille “Fem til Henrik Brandt, der i godt og vel 40 år på Radiosporten har lagt stemme til danskernes øre, men som nu er blevet forhenværende. Altså med ret til pension. Spørgsmål og svar kommer her på sitet.