Sportschef: “På Ekstra Bladet kigger vi på TV-rettigheder”

Allan Olsen blandt medier med TV-rettigheder under VM. @Anders Kjærbye

Fire store, danske dagblades sportschefer kommenterer her på sitet i en “miniserie”, den øjeblikkelige status og et blik på fremtiden for sportsjournalistikken. Her er det Ekstra Bladets Allan Olsen, der svarer.

I forbindelse med at DS-formand Jimmy Bøjgaard og næstformand Flemming Olesen var til nordisk kongres, mødte de bl.a. Expressens sportsredaktør Martin Heinius til en snak om sportsjournalistikkens fremtid. Vi har inddraget tre danske sportsredaktører til at komme med deres bud på en slags status – og et kig ind i fremtiden. Men først et par citater fra Heinius taget fra artiklen: “mere video, mindre blok og pen”.

Martin Heinius kunne fortælle, hvordan man i stigende grad lægger flere og flere ressourcer over på web-baseret tv-produktion, med egne studios, live show og interview, som i højere grad kommer bag om den enkelte sportsbegivenhed, frem for at referere den.

Han sagde, at der er en klar tendens til, at kunderne hellere vil have baggrund og personlig opfølgning på de enkelte begivenheder, end have den traditionelle kampafvikling og løbende analyse. Og så er de enkelte journalister i stigende grad udstyret med håndholdt kamera og mikrofon (der var 30 sæt til rådighed for journalisterne), end de er til sportsbegivenhed med blok og pen.

Hver dag satser man på at have minimum 100 egenproducerede tv/video-indslag. Den dag, DS var på besøg, kunne man registrere 143 af slagsen.

Jeg har bedt Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, svare på nogle spørgsmål, der belyser øjebliksbilledet og fremtiden på netop hans avis:

Hvordan ser du (sports)mediernes øjeblikkelige situation i Danmark – og hvad peger det hele hen imod?

“Stort spørgsmål og vigtigt at huske på, at de enkelte medier heldigvis er meget forskellige. Set fra Ekstra Bladets stol, så oplever vi heldigvis en usvækket og større efterspørgsel på digitalt formidlet sportsstof. Samtidig er sport en af de tre piller Ekstra Bladet står på, nemlig nyheder, underholdning og sport, så med egne briller ser fremtiden lys og lovende ud”.

“Selvom  udøverne i de store sportsgrene bliver mere og mere lukkede, så åbner ny informationsteknologi også op for, at vi kan lave mere, bedre og anderledes indhold, Tag et eksempel som robotjournalistik, som vi kommer til at se meget mere af. Skal vi være bekymret? Næ, forhåbentlig giver det mulighed for at dække endnu mere og samtidig bruge kræfterne på, at lave den type journalistik, som robotterne trods alt nikke kan, nemlig den undersøgende, kritiske og underholdende sportsjournalistik”.

“Udfordringen hos os – og formentlig flere andre medier – er naturligvis, at få folk til at betale for alt det gode digitale indhold, vi laver. Her skal Ekstra Bladet – i modsætning til bladets lange historie – tænke mere i abonnements modeller end løssalg”.

Den svenske sportschef på Expressen, Martin Heinius fortæller, at man hver dag satser på minimum 100 egen producerede video/TV.-indslag. Hvordan lyder det? Er skriveriet på vej i urnen?

“Nej, skriveriet er ikke på vej i urnen, for der er stadig vigtige tabloide historer, der ikke umiddelbart er tv-/video-egnede. Nyheder baseret på kilder, der ikke vil stå frem eksempelvis. Men video/tv-delen har vi forfulgt i årevis på Ekstra Bladet og kommer også hos os til at fylde mere og mere. På nyhedshistorier, hvor vi ikke kan lave aktuel tv, laver vi ofte en studiesnak – og ved eksempelvis VM i Rusland var tv en lige så stor del af vores mixed zone med landsholdet som den skrevne del”.

Hvor meget bliver der selekteret – altså hvornår er noget stort nok til at blive dækket tæt. Et eksempel for ikke så længe siden: Herrelandsholdet i håndbold spillede kval-kamp mod Montenegro i april. Fire mediefolk var til stede – to fra samme medie. Er der en tendens? Eller en forklaring? I januar var dækningen af f.eks. håndboldherrerne mega-massiv.

“Her er vi i er situation, hvor vi er nødt til at være meget skarpere end tidligere, hvor mange ting blev dækket per automatik. Sådan er det ikke på Ekstra Bladet længere og så kan eksempelvis træningssamlinger med diverse landshold komme i klemme. Eksemplet fra håndboldlandsholdets kval-kamp mod Montenegro er ganske sigende for den tendens. Koldt og kynisk og igen set fra Ekstra Bladets stil, så er håndboldlandsholdene interessante for vores brugere en gang om året, nemlig når der er slutrunder. Det er skåret helt ind til benet, for selvfølgelig kan der være personhistorier udenfor slutrunderne som kan være interessante, men vi må også erkende, at brugernes interesse i håndboldens eksempel følger slutrunderne”.

Bliver de såkaldt mindre idrætsgrene glemt? Er der ikke plads/ressourcer til den brede idræts pensel?

“Ja, de bliver både klemt og glemt – i hvert fald når vi taler om kontinuerlig dækning. Taler vi om små idrætsgrene, så skal det – før det er interessant for os – være båret af en helt usædvanlig historie. Sådan er det, når vi taler journalistisk dækning, men på Ekstra Bladet kigger vi også på tv-rettigheder som eksempelvis den nye aftale vi har indgået med Mogens Palle om boksning”.

Her på DS-sitet er tidligere bragt artikler med Politikens og JyllandPostens sportschefer.