Bliv klogere på VAR, kom med tæt på, stil spørgsmål

VAR der noget? Mange er ved at blive vanvittige over det der VAR. Eller er det godt nok – i retfærdighedens navn. Og hvordan fungerer det? Og hvad med dommerne? Spørgsmålene er mange – for eller imod? Nu er det her, snart også i Superligaen. Derfor denne invitation – den officielle tekst herunder:

DBU og Divisionsforeningen inviterer hermed til mediedag om VAR fredag den 24. januar klokken 13.00-15.00 i Hafnia Hallen på Julius Andersens Vej 6, 2450 København.
Arrangementet har følgende på programmet:
  • Oplæg om VAR med fokus på reglerne og implementeringen af VAR i 3F Superligaen. Der er mulighed for at stille spørgsmål både under og efter præsentationen.
  • Oplev arbejdet i VAR-simulatoren helt tæt på og prøv selv kræfter med opgaven foran de mange skærme.
  • Oplev dommerne live i aktion med VAR-træning på træningsbanen.
Fotografer og kamerafolk er velkommen til at tage billeder og lave videooptagelser i VAR-simulatoren og af live-træningen.
Tilmelding
For at deltage i mediedagen er tilmelding et krav. Ved tilmelding bedes dit medie oplyse, hvor mange personer I deltager. Tilmelding sker via mail til alpa@dbu.dk.
Deadline er fredag den 17. januar.
Mere detaljeret info om VAR-mediedagen følger for de tilmeldte mediefolk i starten af uge 4.
Der vil være flere mediedage i løbet af det første halvår 2020 fordelt rundt om i landet.
For spørgsmål eller andre henvendelser om mediedagen den 24. januar, kontakt kommunikationsmedarbejder i DBU, Alexander Paaske, på mail: alpa@dbu.dk eller mobil: 4273 4400.