Frokosten på Frida’s til efteråret

Det er med ærgrelse, men dog forståeligt, at DS-bestyrelsen må udskyde den årlige Pensionist-frokost hos Frida’s, som skulle ha’ været i denne uge. Corona-pandemien har hevet dugen væk under dette arrangement – alle restaurationer er jo lukket ned. Men så snart vi får lidt mere albuerum, så snart vi må noget mere, så snart køkkenet åbner, så vil dette arrangement blive ført ud i livet. Så spænd livremmen, øv dig på de gamle historier og gør klar – formentlig på den anden side af sommerferien.