Diego Maradona er død – Morten Glinvad var sidste dansker, der interviewede legenden

Morten Glinvad mødte Diego Maradona i 2017 til et kort, men mindeværdigt solointerview. Foto: Christophe Viseux

En stor fodboldpersonlighed er gået borg. Den argentinske fodboldtroldmand Diego Maradona døde onsdag den 25. november og har efterladt sig sit hjemland i sorg og en helt fodboldverden fyldt med minder med om en af spillets største.

I Danmark har Diego Maradona også fyldt meget, men kun få danske journalister har oplevet at interviewe Maradona. Den formentlig sidste danske journalist, der mødte Maradona til et solointerview, var Morten Glinvad, der er medlem af Danske Sportsjournalister og til daglig arbejder som freelancejournalist og fodboldkommentator på TV2.

I 2017 mødte han Diego Maradona, der dengang var træner i en klub i mellemøsten, og oplevede dermed argentineren på tomandshånd i et kort, men eksklusivt interview for Tipsbladet.

I anledning af Diego Maradonas død har Morten Glinvad skrevet en personlig og interessant artikel om Diego Maradona, hvor han også beskriver mødet med den argentinske legende i 2017. I artiklen, der kan læses på TV2.dk, kan man blandt andet læse følgende:

Der gik lang tid, før han rejste sig og skridtede over mod mig for at gennemføre det interview, han havde sagt ja til. Straks var han en anden. Ansigtet lagt i alvorlige folder, flakkende øjne. Jeg stirrede på ham med en følelse, jeg aldrig før havde haft under et interview. Det her var ikke en fodboldperson; det var en historisk skikkelse, og det forekom helt uvirkeligt at stå over for manden fra barndommens VHS-bånd. Jeg fik lyst til at hive ham i kinderne for at finde ud, om det bare var en maske.

I den tid, interviewet varede, ændrede Maradona ansigt flere gange. Først var han uinteresseret og talte i floskler. Så blev han vred, da han talte om det korrupte FIFA, og om hvordan spillet var blevet taget væk fra folket. Til sidst endte han med grinende at invitere mig til at vende tilbage til Fujairah og tage del i æresrunden, når hans hold var rykket op.”

Hele den læsværdige artikel kan findes på TV2.dk via dette link.

Den oprindelige artikel om Diego Maradona, som Morten Glinvad skrev i 2017, kan læses på Tipsbladets website via dette link.

Diego Armando Maradona blev 60 år gammel.