Foreningens medlemsblad Den Gyldne Pen er udkommet og vil være at finde i medlemmernes postkasser de kommende dage.
Det er udgave nr. 80 af medlemsbladet, og der er mange læsværdige artikler at finde på de 24 sider. Læs blandt andet:
- Interview med Årets Sportsjournalist 2019 Jan Harkamp og Årets Ankerdal 2019 Anders Rud.
- Interview med Morten Bruun, der i år kan fejre 20 år “på den anden side” af kridtstregen.
- Artikler om vinterens håndboldslutrunder, der blev afviklet med strenge corona-restriktioner for pressen.
- Omtale af diverse prisvindere, der blev kåret i december 2019.
- Mindeord om de gode kolleger Jørgen Sørensen, Søren Olsson og Ole Henriksen, der for nylig er gået bort.
- Og meget mere
Næste nummer af Den Gyldne Pen udkommer til sommer, og du kan være med til at præge magasinet. Som redaktør af Den Gyldne Pen er Karl Aage Dalgaard vild med gode historier. Det kan være en oplevelse som arbejdende journalist eller omtale/interview med en kollega eller noget helt tredje. Kontakt Karl Aage Dalgaard på mailadressen klaage@outlook.dk