Nyt nummer af Den Gyldne Pen er på vej

Kasper Hjulmand lod efter en svær tid, som følge af Christian Eriksens kollaps, følelserne få frit løb efter den flotte danske sejr i EURO 2020 over Rusland. Foto: Lars Poulsen

Af Karl Aage Dalgaard

Foreningens medlemsblad Den Gyldne Pen er på trapperne igen og vil indenfor få dage være at finde i medlemmernes postkasser.

Det er udgave nr. 81 af medlemsbladet, og der er mange læseværdige artikler at finde på de 24 sider. Læs blandt andet:

  • Menneskeligheden vandt – om EURO 2020 i følelsernes vold.
  • Michaels søn går sine egne veje – stort interview med Mads Laudrup.
  • El Presidente – 75-årige Morten Møller bor på den spanske sydkyst, men følger stadig med i Danske Sportsjournalisters ve og vel.
  • Julius Julle Larsen fortæller farverigt om de første 50 år med Danske Sportsjournalister: ’Vi har altid kunnet være os selv bekendt.’
  • Troldmanden med bold og ord – mindeord om festlige Tommy Troelsen.
  • Og meget mere

Næste nummer af Den Gyldne Pen udkommer til oktober, og du kan være med til at præge magasinet. Som redaktør af Den Gyldne Pen er Karl Aage Dalgaard vild med gode historier. Det kan være en oplevelse som arbejdende journalist eller omtale/interview med en kollega eller noget helt tredje. Kontakt Karl Aage Dalgaard på mailadressen klaage@outlook.dk