Husk AIPS-priserne

Af Flemming Olesen

Vi har vores årlige priser i Danske Sportsjournalister, som er en hyldest til dem, som står for noget ekstraordinært inden for vores branche.

Men glem ikke, at vort verdensforbund, AIPS, har priser, som honoreres på et helt andet niveau – priser, som man kan søge om at komme i betragtning til. Der er stadig tid til at indsende bidrag, idet fristen udløber 4. november.

Indtil nu er der kommet bidrag fra flere end 100 lande til 2021-udgaven.

Deltagelse er gratis for alle sportsmediefolk, som arbejder professionelt, fra fotografer til radio-, tv- og web-journalister og alle inden for skrivende medier.

Man kan bidrage til otte forskellige kategorier, og må gerne sende sit bidrag på eget sprog.

Og der er meget fine præmier til de tre bedste i hver kategori, nemlig henholdsvis 8.000 – 3.000 – 2.000 dollars.

Vilkårene for at deltage, og hele konceptet omkring priserne kan ses på hjemmesiden:

www.aipsawards.com