
Af Flemming Olesen, kasserer
Mens syv af vore medlemmer må se en truende eksklusion i udsigt grundet manglende kontingent-indbetaling, så kan syv andre glæde sig over, at de nu har betalt kontingent for sidste gang.
Når vi er fremme ved 31. december har de nemlig fejret deres 65 års fødselsdag i det forløbne år, så vi kan sige tillykke til disse og sende dem den gave, at de nu er gratister i vores forening resten af deres dage.
De syv nye ”pensionister” (og vi går ikke på kompromis med 65-års reglen), er:
Allan Plenborg
Ernst van Norde
Finn Frandsen
Karl Aage Dalgaard
Mogens Jørgensen
Niels Abildtrup
Peter Clausen