Vi ses til generalforamling og prisfest i eftermiddag

Fredag er det tid til et af årets store højdepunkter i foreningen, når Danske Sportsjournalister samles til generalforsamling, prisfest og gallamiddag i Restaurant Pilen på Pile Allé ved KB’s tennisbaner. Bemærk at vi er et nyt sted i forhold til tidligere år.

Der er generalforsamling klokken 16.00. Dagsorden kan læses her. 

Efter generalforsamlingen fortsætter ”Sportsjournalisternes Dag” med spisning og prisoverrækkelser, hvor vi skal kåre Årets Sportsbog, Årets Fortæller, Årets Digitale Hit, Årets Sportsfoto, Årets Ankerdal og Årets Sportsjournalist.

Dagens program:

16.00: Generalforsamling

17.30: Pre-dinner socialisering

18.00:  Middag og prisoverrækkelser

Der er gratis adgang for alle medlemmer af Danske Sportsjournalister.

Danske Sportsjournalister er vært for middag med øl, vand og vin ad libitum frem til cirka 22.00. Herefter er baren åben for egen regning.