Vinder af Årets Sportsfoto: Da jeg blev nævnt, forsvandt alle tankerne

Årets Sportsfoto 2022.Foto: Michael Barrett Boesen.

Michael Barrett Boesen havde planlagt en takketale, hvis han vandt Årets Sportsfoto 2022.

Tekst: Karl Aage Dalgaard
Foto: Claus Birch

Efter lang tids diskussion om Årets Sportsfotograf eller Årets Sportsfoto som prisens navn valgte bestyrelsen i Danske Sportsjournalister på et møde i slutningen af 2021 sidstnævnte, så produktet hyldes frem for personen, der dog med en vis ret også kan kalde sig for Årets Sportsfotograf.

Prisen gives til en fotograf – still, video eller TV – der har leveret årets bedste sportsfoto. Det kan være indenfor alle mediegenre. Flere indstillinger fra samme fotograf er tilladt.

For 2022 var der syv indstillinger, og de tre nominerede blev: Michael Barrett Boesen (freelance – Kasper Dolberg-mål mod Frankrig), Liselotte Sabroe (Ritzau Scanpix – skuffet Sandra Toft efter EM-finalen i håndbold) og Claus Bonnerup (freelance – Tour de France med Jonas Vingegaard).

Tre nominerede, men kun én vinder: Michael Barrett Boesen. Prisen blev overrakt af Marco de los Reyes.

– Dit foto indeholder med mine øjne mange lag. Der er den gode historie om Kasper Dolberg, der slog til og viste, hvor farlig han kan være, når han er på toppen. Det er også historien om et dansk landshold, der frem mod VM leverede nogle imponerende præstationer, hvilket betød, at der faktisk var forholdsvis store forventninger til landsholdet ved VM. Desværre gik det ikke ret godt, konstaterede Marco de los Reyes, hvorefter han fremhævede flere ting ved Michael Barrett Boesens foto.

– Der er masser af action i billedet. Kun en fremragende atlet kan kaste sig frem på den måde. Og på den måde er der også noget æstetisk ved det. Som en balletdanser kaster han sig både kraftfuldt og elegant mod bolden, mens en af de franske spillere måbende ser til.

Michael Barrett Boesen var ikke ligefrem måbende, da han modtog hæderen, men han prøvede på forhånd at være forberedt.

– Allerede da jeg fik mailen, om at jeg var nomineret, følte jeg en stor stolthed. Jeg havde selvfølgelig en forhåbning om at gå hele vejen, men syntes også, at det var stort bare at være udvalgt sammen med to andre rigtigt gode fotografer.

– I dagene op til selve prisfesten begyndte jeg at tænke over, at hvis jeg nu vandt, var der nok en vis forventning om, at jeg skulle sige nogle ord. Ikke en af mine forcer. Men jeg gik og havde nogle eksempler kørende i hovedet, som ville passe godt ind efter min mening.

Sådan gik det bare ikke.

– Da mit navn blev nævnt, og jeg rent faktisk havde vundet, forsvandt alt hvad jeg havde haft i tankerne. Og samtidig med at jeg hørte om begrundelsen for juryens valg, som gjorde mig endnu mere stolt, så forsøgte jeg at samle tankerne og få sagt noget bare nogenlunde fornuftigt. Det blev langt fra, hvad jeg egentlig havde planlagt, men jeg tænker, det var OK.

– I sidste ende var jeg ”bare” super stolt. Især hos Danske Sportsjournalister, hvor en jury, som arbejder med sport til daglig, rent faktisk har valgt mit billede med en flot begrundelse.

Hvad betyder prisen for dig?

– Det er første gang, jeg har vundet en så fornem pris. Jeg har prøvet at være nomineret andre gange til andre lignende priser indenfor musik/koncertfoto, men jeg er aldrig gået hele vejen. Jeg har været freelancer i mere end 20 år og altid forsøgt at drive det så vidt som muligt. At have fået denne hæder værdsætter jeg rigtig meget. Det er noget, jeg ville ønske, jeg kunne have delt med min far, for han fik mig ind i fotoverdenen. Prisen har helt klart givet mig et spark bagi til at skabe flere fede fotos.

Hvad kan/vil du bruge prisen til?

– Jeg håber, at prisen kan være med til at åbne nogle flere døre og give mig flere opgaver. Lettere adgang til akkrediteringer også selvom man arbejder som freelancer. Det kræver selvfølgelig, at jeg forstår, hvordan man skal udnytte sådan en pris/titel, og det er nok ikke min ekspertise. Gode råd modtages gerne.

Det var i slutningen af 1990’erne, at Michael Barrett Boesen valgte at gøre fotografi til en levevej.

– Det startede med et sommerferiejob som afløser på Lokalposten i Lyngby. Her dækkede jeg alt, inklusive sport som sejlads, kano og kajak på Bagsværd sø, Virum Sorgenfri Håndbold, AB og Lyngby BK. Jeg fortsatte som afløser i en del år. Næste mål var at blive optaget i et billedbureau og det blev Polfoto, som også krævede, at jeg investerede i mit første digitale kamera – Nikon D1. Polfoto åbnede nogle døre til blandt andet landskampe og mange andre spændende opgaver.

– I begyndelsen af årtusindet lavede jeg en aftale med Lyngby BK og Virum Sorgenfri Håndbold. Det blev dog kun til knap to sæsoner, indtil Lyngby BK gik konkurs. Samtidig var jeg med hos Soundvenue som fotograf i deres første år, hvor jeg kom på min første og eneste Roskilde Festival.

– Jeg fortsatte som freelancer en del år, indtil jeg blev fast fotograf for FC Nordsjælland i 2007, hvor jeg var indtil 2020. De seneste år har jeg i to sæsoner dækket ishockey, hovedsageligt i Rungsted, men også Herlev for Metalligaen. På nuværende tidspunkt har jeg et godt samarbejde med DGU, samtidig med at jeg dækker diverse begivenheder, meget fodbold som freelancer, hvor jeg leverer billeder til salg gennem Scanpix.

 

Danske Sportsjournalisters generalforsamling og Sportsjournalisternes Dag den 3. marts 2023 på Restaurant Pilen, Frederiksberg. Foto: Claus Birch