Sebastian Stanbury håbede, men troede ikke, han blev Årets Fortæller 2022.
Tekst: Karl Aage Dalgaard
Foto: Claus Birch
Hvad ligger der i prisen Årets Fortæller? Det kan dårligt udtrykkes bedre end det, Marco de los Reyes sagde, da han stod for kåringen ved Sportsjournalisternes Dag 3. marts.
– Prisen gives til et medlem, der i det forløbne år har formidlet sportsstoffet på en inspirerende, levende og overskudsagtig måde – enten som kommentator, ekspert, vært eller journalist. På skrift eller i et elektronisk medie. Der findes mange måde at være en god fortæller på.
For 2022 afslørede Marco de los Reyes, at ”der var mange indstillinger, og der var også en hård kamp blandt de tre nominerede om titlen”.
– De tre er Andreas Kraul fra Danmarks Radio, Sebastian Stanbury, tidligere Tipsbladet, nu Mediano, og Jeppe Laursen Brock fra Politiken. Men der er kun én vinder, og det er Sebastian Stanbury, lød det fra prisuddeleren, inden han motiverede kåringen
– Sebastian har i mange år været en markant skikkelse i dansk sportsjournalistik, og 2022 var endnu et år, hvor han satte et tydeligt aftryk. Først som skribent på Tipsbladet og resten af året især på Mediano.
– Du var indstillet til prisen som Årets Fortæller for dine præstationer i Mediano-podcasten ’Fodbold var bedre i 90erne’ og dine artikler på Tipsbladet, men du var mere end noget andet indstillet for en helt bestemt artikel, som vil blive husket i mange år frem – i hvert fald af alle os, der har læst den. For du fortalte den ikke på traditionel vis.
– Vi blev taget i hånden og ført ned ad alle de mystiske veje, man nu engang føres ned af i en god fortælling, hvor man skal opklare et mysterium. Hvem var det, der stemte på Ole Madsen, da han i 1964 modtog point i Ballon d’Or-afstemningen? Og hvorfor fik en spiller fra den danske 3. division en stemme til fodboldens mest prestigefyldte kåring?
– De spørgsmål satte Sebastian Stanbury sig for at besvare, og med et sandt øje for detaljen forstod han vigtigheden af, at hans mysterium kunne blive fælleseje. At han kunne bruge sig selv som historiens detektiv. Og at han kunne tage alle os læsere med på rejsen – fra starten, til researchen og mellemregningerne, og – måske – til syvende og sidst svar på spørgsmålene. En true crime-podcast på tekst. Sebastian, det var storytelling på højeste niveau. Og det er meget fortjent, at du løber med prisen som Årets Fortæller.
Egentlig var Sebastian Stanbury ikke indstillet på, at han skulle have prisen.
– Jeg har stået der et par gange før i forbindelse med andre nomineringer uden at blive nævnt. Jeg var indstillet på, at det heller ikke ville ske denne gang, for jeg stod ved siden af to af dansk sportsjournalistiks allerstørste og dygtigste journalister i form af Jeppe Laursen Brock og Andreas Kraul. De er begge strålende fortællere. Så det havde ikke bare været forståeligt, hvis de havde vundet. Det havde også været fortjent. Men i sidste sekund nåede jeg faktisk at tænke: ”Det kan jo være, det bliver mig”. Det blev det så, og jeg blev meget glad. Og lidt forlegen over at stå der i centrum. Men jeg prøvede at huske at nyde det og tage det ind.
Hvad betyder prisen for dig?
– Jeg sagde i min takketale, at jeg stræbte efter den pris. Det passer ikke helt. For hvordan skal man lige gøre det? Jeg interviewede engang Troels Bech, da han var OB-træner, og spurgte ham, hvad målet for sæsonen var. Han sagde, at han ikke kunne gå ud til træning dagen efter og lave en træningsøvelse med det formål at ende på en bestemt slutplacering i ligaen mange måneder senere. Det er lidt det samme med en pris som denne. Jeg tror ikke, man kan gå på arbejde en helt almindelig hverdag og skrive en artikel eller indspille en podcast med det formål at vinde en pris langt ude i horisonten.
– Men jeg har drømt om at blive Årets Fortæller. Lige siden Danske Sportsjournalister indførte specialpriserne for snart et årti siden, har det været den kåring, jeg allermest har håbet at kunne vinde. Jeg er meget taknemmelig for, at nogen har ment, jeg var værdig til den.
Hvad kan/vil du bruge prisen til?
– Først og fremmest er det en stor ære for mig. Jeg holder af at fortælle historier. Det er den gren i journalistikken, jeg sidder bedst på. Så at nogen også synes, jeg er god til det, er en validering af de valg, jeg har truffet, og det jeg bruger det meste af mit arbejdsliv på. Det gør mig meget stolt. Jeg vil gerne fortsætte med at fortælle historier. Jeg kan jo lide det. Men prisen må ikke blive en sovepude.
Sebastian Stanbury er 35 år og bor i København med kæreste og søn.
– I mange år vidste jeg ikke, om jeg kunne finde ud af andet end at være på Tipsbladet. Det var der, jeg var i størstedelen af min tid som journalistpraktikant, og det var der, jeg blev fastansat et halvt år efter at være blevet færdig på journalisthøjskolen. Jeg var der i cirka 10 år. Men for cirka et år siden fik jeg et tilbud om at skifte job til Mediano. Der var åbenbart nogen, der mente, at jeg kunne andet end Tipsbladet. Og jeg er meget glad for at være, hvor jeg er. Det er et inspirerende sted at gå på arbejde hver dag, og jeg synes, Mediano har de rigtige værdier som medie.
– Jeg vil gerne takke de redaktører, der har givet mig plads til at lave de ting, jeg godt kan lide, og som jeg føler, jeg er bedst til. Her tænker jeg på Troels Bager Thøgersen, der i mit årti på Tipsbladet både gik forrest i en travl hverdag og tillod sine journalister at gå deres egne veje samt Peter Brüchmann, som på Mediano ligeledes er den, der arbejder mest. Så har man lyst til også selv at gøre en indsats.
– Jeg vil også gerne nævne to andre personer, der har betydet meget for mit arbejdsliv: Martin Davidsen, som har været min ven i halvandet årti, og som jeg har været så heldig at arbejde sammen med i mange forskellige sammenhænge næsten al den tid. Og så Thomas Pyndt, som jeg fik skrivebord over for, da jeg i sin tid startede som praktikant på Tipsbladet, og som jeg har befundet mig i nærheden af i næsten hele mit arbejdsliv lige siden. Han er en god ven, et stort forbillede og en fremragende kollega og samarbejdspartner.