Jan Jensen nomineret til Publicistprisen

Jan Jensen kåret til Årets sportsjournalist 2022, og fik i den anledning “Den gyldne pen”.

Tidligere på året blev Jan Jensen kåret til Årets Sportsjournalist, da han vandt Den Gyldne Pen for sin dækning af VM i Qatar – blandt andet gennem podcasten Blodbold.

Nu er vores medlem Jan Jensen også blevet nomineret til den prestigefyldte pris Publicistprisen, der uddeles af Den Danske Publicistklub.

Det fremgår af en nyhed på foreningens website. 

Prisjuryen for Publicistpriserne har i år nomineret følgende til Publicistprisen: Sportsjournalist ved Ekstra Bladet, Jan Jensen, korrespondent på DR, Matilde Kimer og journalist ved Jyllands-Posten Morten Pihl. Publicistprisen er indstiftet i 1979 og “gives for en markant indsats i den danske medieverden – en mangeårig fremragende indsats”, som der står i fundatsen.

Den Danske Publicistklub uddeler ved sin årsfest 1. juni den traditionsrige og hæderfulde publicistpris.

Tillykke til Jan Jensen med nomineringen.