EM-nedtællingen begyndte i Brøndby: Hjulmand til baggrund – ikke til citat

Christian Eriksen i kampen mod Finland ved EM i 2021. (Foto: Lars Rønbøg / FrontZoneSport via Getty Images)

Af Flemming Toft

En snes medlemmer af Danske Sportsjournalister havde i mandags muligheden for at komme tæt på Kasper Hjulmands forberedelser og tanker med herrelandsholdet og den forestående EM-slutrunde.

Det blev næsten to timers intenst, orienterende og også nørdet baggrundssnak, hvor landstræneren talte om hans og DBU’s afsæt til den kommende tid i Tyskland – og fremtiden. Intet til citat, men en hjælpefunktion for Hjulmands ideer og handlinger.

Der blev snakket landsholdsstabens arbejde og betydning, spilfilosofi, forventninger, de tre kommende modstandere og svaret på spørgsmål fra de fremmødte. Et meget interessant tiltag før det går løs med en også mediemæssig komprimeret turnering i det tyske.