Her er de tre nominerede til Årets Sportsjournalist 2024

Fredag den 14. marts 2025 er det tid til et af årets højdepunkter i Danske Sportsjournalister.

I forbindelse med Sportsjournalisternes Dag uddeles foreningens fem specialpriser samt hovedprisen Årets Sportsjournalist, hvor vinderen modtager Den Gyldne Pen som hædersbevis.

Syv kandidater har været indstillet til prisen som Årets Sportsjournalist 2024, og Danske Sportsjournalisters bestyrelse har nu voteret blandt alle indstillede kandidater.

Vi kan nu løfte sløret for de tre nominerede til Årets Sportsjournalist 2024:

  • Daniel Nøjsen Fallah, bold.dk/Ekstra Bladet
    – for dækningen og afsløringen af flere problematiske forhold i fodboldklubben Fremad Amager gennem en stor del af 2024.
  • Kim Robin Graahede, Dennis Bjerre Christiansen og Mathias Maznikar-Hansen, Aarhus Stiftstidende
    – for den tilbundsgående afdækning af forskellige problematikker vedrørende stadionprojektet i Aarhus.
  • Jeppe Laursen Brock og Christian Heide-Jørgensen, Politiken
    – for serien ‘Fodbold i flammer’ om de mørkeste og mest voldsomme dele af fodboldens fanmiljø i dansk fodbold.

Alle nominerede bliver hyldet i forbindelse med Sportsjournalisternes Dag fredag den 14. marts.

Vinderen er Årets Sportsjournalist 2024 bliver kåret samme aften.

Al info om arrangementet og tilmelding hertil kan læses her.