Kom til galla og prisfest fredag den 14. marts – tilmeld dig nu

Årets højdepunkt i Danske Sportsjournalister finder sted fredag den 14. marts, når der er Sportsjournalisternes Dag på Restaurant Allégade 10 på adressen Allégade 10, 2000 Frederiksberg.

Foruden generalforsamling i foreningen afholder vi gallamiddag og prisfest, hvor vi skal uddele seks priser og fejre sportsjournalistikken i godt selskab.

Tilmelding foregår via mail på adressen dspriser@gmail.com . Sidste frist for tilmelding er fredag den 7. marts. Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse uden afbud, opkræves der et gebyr på 200 kroner.

Vi ser frem til en storartet aften med god mad, godt samvær og klapsalver ad libitum til de kolleger, der har vundet årets priser.

Programmet for Sportsjournalisternes Dag er som følger: 

16.00: Dørene åbner på Allégade 10, Frederiksberg
Danske Sportsjournalister er vært for kaffe, the og vand.

16.30: Generalforsamling
Se dagsorden via dette link

18.30: Gallamiddag og prisfest
Danske Sportsjournalister er vært for tre-retters middag med øl, vand og vin ad libitum frem til efter middagen.

Disse priser skal uddeles i løbet af aftenen: 

Årets Digitale Hit

Årets Ankerdal

Årets Sportsfoto

Årets Sportsbog

Årets Fortæller

Årets Sportsjournalist