Tirsdag blev en af foreningens traditionsrige dage holdt i hævd, da Danske Sportsjournalister var vært for årets veteranfrokost. Flemming Toft skriver i denne reportage om den altid mindeværdige dag.
Af Flemming Toft
Det handler ikke (kun) om alder.
Det handler ikke om gratis frokost.
Det handler udelukkende om det der var – og er.
Derfor er stolelegen for os, der er over et vist plus-tal af betydning.
Vi mødtes hos “Frida” – på en FRIDAg
Som det sker hvert år.
Vi fik snakket, vi fik grint, vi fik husket – med hjælp. Vi fik en eftermiddag. Ikke bare til at gå. Men til at gå videre på.
Fordi det er så vigtigt en gang imellem at stoppe op og fortælle historier. Fra dem der kan dem, fra dem der selv har oplevet.
Veteranfrokosten er langt mere end sild og salat i mayonaise. Det er et stykke med nostalgi, et stykke med nutid drysset med meninger om fremtid og endnu mere om “dengang”.
Og det kan i visse øre lyder morfar-agtigt. Men det er så fandens vigtigt, at fortiden bliver husket – og genfortalt. For det er en stor del af den sportsjournalistiske historie, der i en digital alder har åndedrætbesvær.
Der var ingen, der denne eftermiddag vendte ryg til tidens tand. Slet ikke når der stadig var skum i glasset. Men fortællingerne – og dem er der mange af – blev rutineret nok delt ud med stor spreder. Af lyst. Fordi det bidrog til det historiske lys, som formentlig og forhåbentlig altid vil/skal brænde i vort fag.
Ja, vi har hørt det før. Det meste. Men det er det mindste. Fordi os der var der havde sugekoppen med. Og det er vigtigt. Historiernes genfortælling. Et element i faget. Uanset om det er avispapir, den digitale “tryksværte” eller det elektroniske univers. Vi har behov for fortællinger.
Derfor er den slags samlinger en væsentlig del af vores forening. Den passer ind i helheden med nutid, fremtid – og fortid.