I Danske Sportsjournalister gerne vil blive lidt klogere på hinanden, så med inspiration fra vores norske venner har vi valgt at sætte gang i interview-formatet Stafetten, hvor et medlem fortæller om sig selv og giver Stafetten videre til et nyt medlem.
Første medlem til at svare på spørgsmål var Kenneth Søgaard Jensen. Læs hans svar her.
Nu er det blevet et nyt medlems tur – læs Mie Spangsbergs svar her.
Navn: Mie Spangsberg
Alder: 24
Civilstand: Single
Arbejdsplads: Viaplay (København)
Rejsedøgn om året (arbejde): 0
Jeg fik stafetten af: Kenneth Søgaard Jensen
Hvorfor er jeg medlem af Danske Sportsjournalister: Fordi jeg sætter stor pris på, at der er en forening, der kæmper for vores rettigheder.
Min første opgave som sportsjournalist: Mit første rigtige interview var som praktikant på Discovery, da jeg skulle interviewe Frederik Gytkjær til en Lyngby-træning. Det har jeg ikke brug for at gense.
Mit første rigtige job var som vært på US Open 2024. Det var – og er – til gengæld et af mine stolteste øjeblikke.
Hvad står dagsordenen på hos mig netop nu: Hverdagen går med at dække forskellige sportsnyheder på Viaplay Sport News, og lige for tiden er der selvfølgelig stort fokus på transfervinduet (svarede i januar).
Hvad dækker den danske sportspresse for lidt af: Det er et svært spørgsmål, for i den perfekte verden kunne vi dække lidt mere af det hele, men hvis jeg kunne bestemme, skulle der være mere fokus på ishockeymiljøet i Danmark. Ikke kun kampe og resultater, men i lige så høj grad de forskellige fanbaser og miljøet i klubbernes omklædningsrum.
Hvad er det næste sportsarrangement, jeg skal til, som ikke er i arbejdshenseende: Det bliver med stor sandsynlighed en ishockeykamp i min hjemby Herlev.
Sportsøjeblikke jeg ikke glemmer: Der er mange, men det nyeste minde, jeg har, er fra 20. etape af Giro d’Italia 2025, hvor Simon Yates snød alt og alle, da han kuppede den lyserøde førertrøje på Colle delle Finestre. Gåsehud for alle pengene.
Og det pinligste øjeblik på arbejdet: Da jeg var i praktik på Discovery, og gjorde mig som Superliga-reporter, skulle jeg dække en Lyngby-kamp. Det var, da David Nielsen var cheftræner, og han havde Mikkel Beckmann som assistent. Undervejs i anden halvleg skulle jeg stille Beckmann et spørgsmål om de udskiftninger, de havde foretaget. Jeg så mit snit til at forstyrre, men det passede ikke David, at jeg skulle blande mig lige dér, så jeg fik lidt (læs: meget) voksen-skældud og måtte pænt gå tilbage på min plads uden svar på mit spørgsmål. David og jeg er på god fod i dag, men jeg lærte i den grad, at man hellere skal forstyrre en gang for lidt, end en gang for meget under en kamp.
Hvilken kendt tog jeg senest en selfie med: Da jeg gik i 1.g, fik min veninde og jeg en selfie med Chris Anker Sørensen i vores lokale fitnesscenter. Dengang lagde vi ikke så meget i det – i dag betyder det billede alligevel en del.
Hvilken OL-sportsgren ville jeg ikke havne på sidstepladsen i: Håndbold. De otte år, jeg gik til det, må komme mig til gode her – og ellers er der et helt hold til at redde mig.
Breaking news eller graverarbejde: Breaking news (men også graverarbejde).
Mixed zone eller dybdegående interviews: Dybdegående.
Snakke eller skrive: Snakke.
Foran eller bag kameraet: Jeg er mest foran kameraet, men arbejdet bag kameraet er oftest det mest spændende.
Vingegaard eller Højlund: Højlund.
Hvad er den største udfordring for den danske sportspresse: At for mange ekstremt dygtige mennesker ikke kan få job i branchen.
Hvilken kollega eller sportsjournalistisk arbejde vil du hylde: Min tidligere kollega, Patrick Ludvigsen, som jeg blandt andet har arbejdet sammen med under Grand Slams og Giro d’Italia. Ofte er det os foran kameraet, der får ros for det produkt, vi leverer, men redaktør-Patrick er et af de dygtigste mennesker, jeg kender. Han kan ikke anerkendes nok.
Jeg giver stafetten videre til: Jesper Simo