Af Jimmy Bøjgaard
Vi har mistet Erik Berth. Danske Sportsjournalisters tidligere formand sov stille ind i lørdags og blev 79 år gammel. Det er et stort tab for vores forening, at Erik med sit altid positive og smilende væsen, ikke længere skal deltage i vore arrangementer, eller følge dem på afstand. Det sidste var i år blevet virkelighed, efter at han for få uger siden sendte afbud til gallafesten. Sidste år hjalp gode kolleger ham op i lokalet til jubilæumsfesten, som han trofast deltog i, selvom bentøjet drillede ham. I år sendte han afbud med meldingen, at benene havde udviklet sig til det værre, så han nu havde fået amputeret begge ben og sad i kørestol. ”Men hils alle, og jeg løfter et glas for jer”, skrev han og tilføjede, at han var ved godt mod. Det er fire uger siden.
Jeg spurgte, om jeg måtte komme ned til kaffe på Falster i foråret, og svaret var selvfølgelig, at jeg altid var velkommen. Vi nåede ikke kaffen, men de kærlige minder og bånd mellem os i Danske Sportsjournalister og Erik, består. Han var formand for foreningen i årene 1986-1988.
”De to formænd”, som han altid grinende sagde, når vi mødtes.
Jeg lærte Erik at kende som kollega på Preben Elkjærs TVS i 1997. Han var et stort navn blandt mange af os unge, som håbede at få et navn, og som han og flere andre garvede kolleger troede på og gav muligheder og råd. Han var jo gymnastikstemmen fra DR. Ham med de mange OL-akkrediteringer. Ham den respekterede danske stemme i de europæiske tv-stationers sammenslutning, EBU.
I de senere år nød jeg altid, når Erik deltog i vore arrangementer som veteranfrokoster, generalforsamlinger og Sportsjournalisternes Dag.
Han bakkede altid op og var positiv. Han ønskede ikke at være en, som synes alt var bedre i gamle dage, eller da han var i bestyrelsen og formand. Han nød tydeligvis alle timer i DS-regi.
Han blev udlært på Folketidende, hvor han blev sportsredaktør. DR hentede ham i monopolets tid, og millioner af danskere har hørt ham kommentere OL-gymnastik med sin klassiske stemme, som kunne få seere i Nordjylland, København og på Bornholm til at tale om rumænere og russere i bensving og forskudt barre.
Jeg henviser til Folketidendes fine nekrolog om deres tidligere sportsredaktør, og også til omtalen i vores facebookgruppe.
Tak for oplevelserne, og for det positive menneske du var.
Må Erik Berth hvile i fred.