Tekst: Flemming Toft
Langbordet dækket hos “Frida”s. Alt ved det gamle – også Kongevejen udenfor. Som en slags krigsveteraner, der stod vagt dengang sportsredaktionerne var en del af hverdagen, da medierne var i faglig tvekamp og fortællingerne levende omend med ridser i kanten.
Det var dengang en sportsjournalist var med på rulleteksten på lige fod med kultureliten og de politiske nyhedsjægere, dengang sport blev taget alvorligt og Ritzau blev brugt som støtte. Sportsjournalisternes årlige frokost er ikke blot et gentagelsernes paradis, hvor der bliver lagt på og sjældent trukket fra.
Det er et socialt træf, der favner et “tak for kampen” til de ,der aldrig nåede ind under Arne-pensionen, men gik selv eller blev bedt om det. Stemningen højere end pålægget på smørrebrødet, og fagligt blev der svunget med gode råd og opsparet eftertænksomhed. Der blev spagt bragt håb for fremtiden, mens de igangværende regeringsforhandlinger blev tiet ihjel.
Den kongelige undersøger her bad bare om lidt mere øl. Det blev et fagligt og socialt sammenstød på en ganske almindelig tirsdag. De fremmødte budt velkommen af Jan Jensen fra bestyrelsen, der uden at skænke Infantino en tanke opfordrede til at skænke øllet.