Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Finn T. Jensen, TV 2 Sporten -
Skrevet: 20. juli 2007 kl. 10:53
Emne:

Ikke overraskende kan jeg konstatere, at formanden ikke er enig i min holdning til hans mange optrædener i medierne i disse tider. Og så er verdensordenen jo intakt.

I øvrigt mener jeg, det i den forbindelse er yderst kritisabelt, at Steen Ankerdal i disse endeløse seancer konsekvent præsenteres som "Steen Ankerdal - formand for danske sportsjournalister".

At Steen er folkevalgt formand i foreningen er et uigendriveligt faktum - men udtaler han sig til enhver tid som sådan? Det mener jeg, er mere tvivlsomt.

Jeg har det i hvert fald sådan, at når jeg i en tv-udsendelse ser for eksempel "Henriette Pladderballe - formand for danske småbørnspædagoger" - ja, så har jeg automatisk opfattelsen af, at hun udtaler sig om dette og hint på sin forenings vegne.

Jeg er derfor overbevist om, at den gængse opfattelse rundt om i de små hjem er, at Steen udtaler sig om ikke på standens så dog på foreningens vegne. Og her kan jeg så meddele, at det ikke altid er tilfældet - i hvert fald for mit vedkommende.

Står jeg alene med den opfattelse, at det ville være mere passende, dersom formanden udtalte sig som "Steen Ankerdal - sportsjournalist"

Til slut vil jeg lige forsøge at rive formanden ud af en enkelt lille vildfarelse. Jeg har på ingen måde udtalt mig nedladende om TV 2 News.

Tværtimod mener jeg, at denne kanal er yderst relevant som koncept og aty den i det daglige journalistiske arbejde holder en endog meget høj kvalitet. Jeg skriver blot, at kanalen ikke har så mange seere som eksempelvis TV 2's moderkanal. En nøgtern og på ingen måde værdiladet konstatering.

[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]