Årets Sportsjournalister: Anerkendelse efter meget modstand

Tekst: Anders Kamper
Foto: Michael Barrett Boesen

Talrige historier om mulig matchfixing i toppen af europæisk håndbold endte med en kåring som Årets Sportsjournalist til Dan Philipsen og Lars Bruun-Mortensen fra TV2. Her fortæller de om deres arbejde.

Tilbage i 2009 blev Dan Philipsen kåret til Årets Sportsjournalist for “sin stærke dækning af så bredt et område som håndbolden. Han har formået at kombinere både kritisk journalistik og samtidig bevare begejstringen,” lød det blandt andet i begrundelsen.

Matchfixing indgik i flere af historierne dengang, og gør det stadig.

På Danske Sportsjournalisters generalforsamling i marts blev Dan Philipsen og TV2-kollega Lars Bruun-Mortensen kåret til Årets Sportsjournalist 2023.

Denne gang meget præcist på grund af en grundig afdækning af mulig matchfixing i europæisk håndbold.

– Vores primære historie i det her handler om, at det Europæiske Håndbold Forbund (EHF) hemmeligholdt en rapport om mulig matchfixing i toppen af europæisk håndbold. Derfra er der så alle mulige grene med topdommerchefen og hans arbejde og rolle og om hvordan dommerne har dømt deres kampe. Betting er også en del af det og hvad EHF har reageret og ikke reageret på, fortæller Lars Bruun-Mortensen en formiddag over Teams nogle uger efter den festlige aften på Frederiksberg.

– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har afsløret matchfixing. Vi har prøvet, men vi skaffede den hemmelige rapport og lavede historien om, at dem, der lever af at undersøge matchfixing siger, at matchfixing med 98 procents sikkerhed findes og at de europæiske topledere har lukket øjnene for det i mange år, siger Dan Philipsen, der er håndboldredaktør på TV2.

Lars Bruun-Mortensen er journalist.

“Mulig matchfixing” er altså nøgleordene.

– Der er en masse indicier på, at matchfixing foregår, men at EHF lukker øjnene for det, er hovedhistorien for os, siger Philipsen.

Rapporten fik de to journalister i hænderne efter næsten fem års research og arbejde.

– Omkring 2020 finder vi ud af, at der findes en rapport fra Sportradar med de omtalte kampe i, og derefter tog det et par år at få fat i den. Jeg smed Lars ind i puljen fordi han uden sammenligning er Danmarks dygtigste håndboldjournalist, og hans opgave var at få fat i den rapport. Jeg kunne ikke få fat i den, selv om jeg søgte bredt og overalt, men den var på meget få hænder. Det lykkedes så Lars efter noget tid, fortæller Dan Philipsen.

Lars Bruun-Mortensen fortsætter:

– Vi vidste jo, at rapporten eksisterede, så det var bare at begynde fra en ende af med at kontakte relevante kilder i håndboldmiljøet. Men det gik hurtigt op for mig, at nærmest ingen kendte til den rapport eller havde hørt om den. Jeg talte med kilder undervejs, hvor jeg tænkte: ”Hvorfor i alverden ved de ikke noget om det her?”. Jeg lavede så en liste med alle tænkelige personer i håndboldmiljøet, der kunne have kendskab til den, og så begyndte jeg egentlig bare med at ringe rundt i hele verden – både til folk, jeg kendte på forhånd, og også til folk, jeg aldrig havde mødt i mit liv. Der var mange, der ikke kunne – eller måske ville – hjælpe, men langsomt kunne jeg snævre mig ind på, hvem der kunne vide noget, og hvem der kunne have den. Og til sidst fik jeg så endelig fat i den.

Dan Philipsen:

– I toppen af EHF var der en holdning om, at den rapport skulle ties ihjel. Vi snakker om 26 kampe på øverste niveau med landskampe og Champions League-kampe, som det vurderes må have været fixet.

Dommerchefen, Dragan Nachevski, var dommeransvarlig i EHF i adskillige år, og han kom i søgelyset og endte med at blive suspenderet og siden udelukket i to år.

– Der har altid klæbet en mistanke til ham, men han er aldrig blevet afsløret for noget. Det, at han røg, kom ikke bag på nogen, og alle i håndbolden sagde, at det måtte ske på et tidspunkt. Det med, at så mange ved, at der foregår noget lyssky og man ikke har gjort noget ved det i håndbolden, fortæller noget om, hvor meget vi var løbet panden mod en mur. Derfor har det været svært og taget så mange år – fordi der er så få, der tør og vil sige noget. Og her havde vi ydermere den forhindring, at meget få vidste noget om den rapport. Der regerer en tavshedens lov i tophåndbold. Man skal holde sin kæft, for man skal have de samme dommere igen og måske blive vært for en finale, som skulle godkendes af Michael Wiederer, så derfor skal ingen have klinket noget, siger Dan Philipsen.

– Klubber og aktører vil gerne fortælle og snakke, men de vil ikke citeres for noget. Der er heller ikke kommet nogen officielle udmeldinger om dommerne, og trænere og spillere tør ikke sige noget, for “hvad nu hvis vi står i en kvartfinale” og dommerne er et af de par, der er nævnt. Der vil klubberne og forbundene ikke risikere noget. Der er virkelig en tavshedens lov, siger Lars Bruun-Mortensen.

Om d´herrer så kommer til at afsløre matchfixing, er spørgsmålet:

– Vi har en række kraftige indicier i vores artikler og vores dokumentarprogram. Nu er der stille omkring det, og der er ikke noget, der tyder på matchfixing i de største kampe lige nu, men i forløbet op til, at vi breakede rapporten i januar 2023 var der mange kampe, der så mærkelige ud hos dem, der overvåger spil på kampe. Jeg er ikke så naiv at tro, at vi har stoppet matchfixing i håndbold, det har vi ikke, men mon ikke, at man tænker sig om for tiden. Hvis der var en kartel, så er det sprængt til atomer nu efter vores historier, siger Dan Philipsen.

– Jeg ved ikke, om vi er tæt på at afsløre og endegyldigt bevise matchfixing. Ligesom et forbund er vi jo også i nogen grad afhængige af politiets hjælp, for hvad skal der til for at sige med 100 procents sikkerhed, at noget var matchfixing? Der skal man jo næsten have et billede af de to hovedpersoner, der udveksler en brun kuvert. Vi ved, der foregår en politiefterforskning i Østrig, men om den ender i en retssag og en dom, ved vi jo ikke, siger Lars Bruun-Mortensen, der sammen med Dan Philipsen stadig har en del løse ender at forfølge.

Blandt andet om dommerchefen Dragan Nachevski, og hvor de dommerpar, der pludselig ikke dømmer mere, er henne.

– Der er bare enormt vanskeligt at dække i forhold til så meget andet fordi man møder så meget modstand. Jeg håber da, at vi få fulgt det hele til dørs. Vi har forsøgt at få dommerne og Dragan i tale, for vi vil også gerne høre deres version af det hele. Og så mangler vi frem for alt stadig at få EHF-præsidenten i tale. Vi har SÅ mange spørgsmål til ham. Så vi håber stadig, at han en dag indser, at han skylder hele håndboldverdenen at svare på vores yderst relevante spørgsmål – og det vel og mærke i et rigtigt interview og ikke kun i statements sendt via mails, hvor han kan undlade at svare direkte på det, der bliver spurgt om, siger Lars Bruun-Mortensen.

– Der er mere i denne historie, men det er svært, når det handler om så få mennesker. Det her burde have kostet jobbet for Michael Wiederer, man han er dygtig til at styre de mennesker, der kunne have fældet ham. Han er ikke fældet endnu, men han burde været smidt ud, da vi offentliggjorde den hemmelige rapport, siger Dan Philipsen og lægger til:

– Derfor er det ekstra fedt med denne pris med alle de gange, vi har slået hovedet mod en mur og al den modgang, vi har mødt. Det er en fed anerkendelse at få.

Lars Bruun-Mortensen:

– Anerkendelsen er fed, og jeg er især glad for, at vores arbejdsplads bliver anerkendt for at lave det her i forhold til den debat, der har kørt om “rettighedsjournalistik” – at man ikke kan beskæftige sig med en ting, man har rettigheder til. Det har vi bevist, at man godt kan.

Dan Philipsen:

– Vi er den tv-station i verden, der viser mest håndbold, og for håndbolden er det en lortehistorie alt det, vi har fået frem. Men ikke en eneste på TV2 har nævnt noget, selv om det kommercielt ikke har været en god historie for TV2. Vi har fået lov til det af cheferne, der hele tiden har sagt, at vi bare skulle køre på.

Lars Bruun-Mortensen betoner:

– Vi har netop ikke bedt om lov, men bare orienteret om, at nu gør vi det her – og kun mødt opbakning uanset konsekvensen.

Men hvordan er det at have rettighederne og så alligevel rode i den rede?

Dan Philipsen:

– Det er et skisma, men det er også det største journalistiske komplement, vi kan få. Man kan da godt sige, at vi saver den gren over, vi sidder på, men før noget andet er vi journalister, og det er fedt, at TV2 signalerer det med denne historie. Vi er kommercielle, og TV 2 som tv-station har brug for et godt forhold til EHF for at købe rettighederne og arbejde sammen med til slutrunderne. De bestemmer vores adgang til spillere, trænere og hoteller og alt. Men der har ikke været noget vigtigere for TV2 end at få denne historie frem.

– Og det her er ikke vores rede, vi er ikke en del af den rede. Det synes jeg, vi har bevidst mange gange før.  For nogle år siden offentliggjorde vi et yderst kritisk brev, som kvindelandsholdets spillere har skrevet til  fra Klavs Bruun Jørgensen (daværende landstræner, red.). Det forpestede samarbejdsklimaet mellem TV2 og landsholdet flere år frem, men vi gjorde det alligevel.  Jeg synes også, at fx vores cykelredaktion har vist, at vi på TV 2 godt kan skille tingene ad, siger Lars Bruun-Mortensen.

– Det kan godt være, at vi er et lille land, men EHF har edermame brug for TV2 og den måde, vi dækker håndbolden på, siger Dan Philipsen.

Talrige artikler og tv-indslag er der lavet, men også en tv-dokumentar i to afsnit er der blevet produceret, og netop dokumentarerne hæfter Dan Philipsen sig ved:

– Når to sportsjournalister sætter sig sammen med så stor en muskel, som TV2 Dokumentar er og med deres erfaring og ressourcer, så kan sportsjournalistik akkurat det samme som den almindelige afslørende journalistik. Vi har bare sjældent mulighederne for det, fordi vi skal udkomme dag til dag, og der er hele tiden en kamp vi skal ud til. Men en dokumentarafdeling graver sig ned i det og bliver ved og ved, og det har været et privilegium at opleve, som jeg godt kunne ønske andre fik muligheden for.

Lars Bruun-Mortensen:

– Vores historie har da også givet TV2 Dokumentar mod på at kigge på andre sportshistorier – om der er andet, der kunne være spændende. Det kunne vi da godt tænke os, så måske vi finder andre historier i fremtiden, hvor vi igen skal samarbejde med dem.