DS inviterer til fagligt og socialt arrangement i grundlovsdag

Foto: Frank Cilius

Der er lagt op til en eftermiddag og aften i sportsjournalistikkens tegn, når Danske Sportsjournalister i samarbejde med Vojens Speedway Center inviterer til faglig debat og socialt samvær på grundlovsdag onsdag den 5. juni.

Arrangementet er delt op i to dele – fra kl. 13.00 til kl. 16.00 er der fokus på sportsjournalistikkens udvikling og vilkår nu og i fremtiden, når blandt andre Jan Schouby fra Århus Stiftstidende og Årets Sportsjournalist Dan Philipsen fra TV2 Sporten deltager i en paneldebat om medieverdenen anno 2024. Herefter er der mulighed for at få rundvisning i Vojens Speedway Center ved Ib Søby. Denne del af arrangementet er gratis for medlemmer af Danske Sportsjournalister.

Efterfølgende kan Danske Sportsjournalister i samarbejde med Vojens Speedway Center tilbyde medlemmer en aften i motorsportens tegn med VIP-arrangement og forplejning i forbindelse med aftenens Match i SpeedwayLigaen mellem Sønderjylland Elite Speedway og Team Fjelsted. På denne del af arrangementet er der en egenbetaling på 199 kr.

Der kræves tilmelding til arrangementet, uanset om man medvirker i første del, anden del eller begge dele af dagen.

Tilmelding finder sted på mail til Ib Søby (ib@ibgaucho.dk) senest fredag 31. maj kl. 12.00

Her er alle detaljer om arrangementet:

DS arrangement Grundlovsdag – 5. juni 2024 – Vojens Speedway Center.

Gratis for medlemmer:

13.00 Ankomst og frokost i Ole Olsen Lounge
Korte indlæg ved Ib Søby og Jacob Olsen, direktør for Vojens Speedway Center.

14.00 Faglig debat om sportsjournalistikken her og nu
Emne: Sportsjournalistikkens vilkår nu og frem
Panel deltagere: Jan Schouby, chefredaktør Århus Stiftstidende, Dan Philipsen, redaktør TV2, Årets Sportsjournalist 2009 og 2024 med flere.

16.00 Rundvisning på Vojens Speedway Center ved Ib Søby

Tilbud for egenbetaling a 199,00 kr.:

17.00 VIP arrangement med mad og fri bar, vin, øl, vand samt oplæg med speedway profil

19.00  Match i SpeedwayLigaen  SES – Sønderjylland Elite Speedway vs Team Fjelsted. Pitwalk i store pause.

21.15  Tak for i dag.