Passage blev Årets Sportsbog 2023, fordi Cathrine Laudrup-Dufour intet skjulte i sin fortælling til Birgitte Wulff.
Tekst: Karl Aage Dalgaard
Foto: Michael Barrett Boesen
Af de fem specialpriser, som Danske Sportsjournalister har uddelt siden 2015, er Årets Sportsbog den mest specielle. Der er stort set ingen begrænsning for indstillinger, og vinderen behøver ikke at være medlem af Danske Sportsjournalister.
Det er sket utallige gange, og gjorde det også denne gang ved Sportsjournalisternes Dag fredag 8. marts i Restaurant Allégade 10 på Frederiksberg.
15 bøger var indstillet, men blot tre skulle nomineres og fortælles om på festdagen, og det gjorde Jens Harder Højbjerg – suveræn dirigent forinden af foreningens generalforsamling – på sædvanligt charmerende facon. Inden spændingen blev udløst, talte han om tilværelsen på DR Sporten og flere kolleger, især Peter Piil. Det var netop sidstnævntes evne til at kommentere ridesport eller mangel på samme, der i sidste ende førte restaurantens spændte forsamling i retning af vinderen: Passage.
En selvbiografi om Danmarks til dato mest vindende dressurrytter, Cathrine Laudrup-Dufour, fortalt af Birgitte Wulff. Som det står omtalt i Saxos (Danmarks første og største internetboghandel, red.) er Passage ”en ekstraordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelsesfortælling om kampen for at finde sin egen måde at forvalte sit talent og sin personlighed på”.
Birgitte Wulff var til stede ved Sportsjournalisternes Dag, og hendes umiddelbare reaktion var ikke til at misforstå.
– Jeg blev meget overvældet. Mens Jens Harder Højbjerg læste den sidste del af sin tale højt, hamrede mit hjerte så hårdt, at jeg troede, det ville springe ud af min krop. Da han så nævnte bogens titel, blev jeg meget rørt!
Langt vestpå havde OL-aktuelle Cathrine Laudrup-Dufour, der er gift med springrytteren Rasmine Laudrup-Dufour, netop vundet det femstjernede Grand Prix i Herning med Mount St. John Freestyle, afløseren for hendes tidligere hest, Cassidy.
– Jeg stod faktisk netop og åbnede en flaske champagne i Herning efter at have vundet, og så jublede vi og fejrede bogens pris oveni!
Hvad betyder det for jer at få prisen Årets Sportsbog?
Birgitte: – Den betyder utroligt meget. Det er en kæmpe anerkendelse af vores arbejde og en meget stor ære. Jeg har aldrig vundet andet end i ludo over min datter, da hun var barn, og at det så sker med en bog, som står mit hjerte meget nær, gør det bare ekstra fantastisk.
Cathrine: – Den betyder meget. Det er en kæmpe anerkendelse, og da min historie er meget sårbar og ærlig, er det meget uvirkeligt og meget bekræftende at modtage så flot en pris.
Hvad vil I bruge prisen til?
Birgitte: – For mig er det en påmindelse om, hvor vigtigt det er at have et stærkt samarbejde med den person, man portrætterer og en bekræftelse af, hvor langt man kan nå, når man stoler på hinanden og har respekt for hinandens roller. Det er et meget stort privilegium at få lov til at komme så tæt på et andet menneske, og det kræver stort mod at lægge sin historie i hænderne på en person, man ikke kender, som det var tilfældet for Cathrine og mig. Det er jeg meget taknemmelig over, at Cathrine turde gøre. I min optik er en bog ikke bedre end den historie, den fortæller, og jeg tror, at Passage er blevet taget så godt imod af læserne, fordi Cathrines mod og ærlighed skinner så stærkt igennem siderne.
Cathrine: – Jeg synes, det er et kæmpe skulderklap til fantastiske Birgitte. Jeg har jo ’bare’ fortalt min historie, men det er Birgitte, der har formået at forme fortællingen, så den er blevet så fin, ærlig og ren, som den er blevet. Jeg er meget stolt over det fantastiske samarbejde, vi har haft gennem hele processen.
Fortæl om Passage. Hvordan opstod ideen, hvem fik den, og hvordan blev bogen opbygget og udviklet?
Birgitte: – Cathrine havde lagt en story på Instagram, hvor hun omtalte min krimi, Rigmanden, og jeg blev virkelig glad for, at hun havde læst den og anbefalede den. Så jeg takkede hende, og fordi jeg havde fulgt hendes karriere på afstand og kunne se potentialet i selv det lidt, jeg vidste om hendes livshistorie, spurgte jeg, om hun havde lyst til at få skrevet sin biografi. Hun svarede stort set med det samme, at det ville hun gerne, og kort efter mødtes vi for første gang på hendes og Rasmines gård i Fredensborg og lavede en aftale.
– I de næste mange måneder besøgte jeg hende et hav af gange, og vi talte sammen i timevis ved hendes køkkenbord med Cassidy i baggrunden, som gik ude i deres have og spiste af græsplænen. Undervejs interviewede jeg også hendes familie, veninder, kolleger, trænere og mennesker, der havde kendt hende gennem hendes barndom og ungdomsår, og med alle deres historier vendte jeg tilbage til Cathrine og bad hende kommentere deres bidrag. Det, der imponerede mig mest i den proces, var, at når de mennesker, jeg skulle tale med, spurgte hende, hvor meget de måtte fortælle mig, så svarede hun: ”Alt! I skal fortælle Birgitte alt”. Og det gjorde de. Der var ingen, der lagde fingre imellem eller pyntede på noget, og det gav mig et helt fantastisk materiale at arbejde med.
– Til sidst havde jeg et kæmpe kludetæppe, som jeg klippede og klistrede sammen på små gule og lyserøde post-it-sedler, som hang overalt på mine vægge. Da jeg havde lavet skelettet til bogen, skrev jeg prologen og 1. kapitel og sendte det til Cathrine for at sikre mig, at hun kunne genkende sin stemme. Bogen er skrevet som en jeg-fortælling, hvor jeg har masseret alle andres bidrag ind i hendes fortælling, og det var vigtigt, at hun følte sig fuldstændig hjemme i den stemme, jeg havde skabt. Da hun havde godkendt starten på bogen, skrev jeg nonstop uden at lade hende læse et ord, før bogen var helt færdig, og jeg sov næsten ikke af bar nervøsitet, mens hun havde manuskriptet til gennemlæsning. Heldigvis blev jeg ikke bedt om at starte forfra!
Birgitte Wulff er uddannet journalist og har arbejdet på Ekstra Bladet og i Danmarks Radio, hvor hun bl.a. lavede dokumentarprogrammer – en genre, der er kommet hende til gavn, når hun har skrevet biografier.
Siden 2018 har Birgitte Wulff været selvstændig og arbejder nu primært som forfatter. Hun har udgivet fire krimier og fem biografier.
De andre nominerede til Årets Sportsbog var Mestrene af Malte Tellerup (Saxo: ”en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø – om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne”) og Viva Vejle af Lars Werge (Saxo: ”fortællingen om Vejle Boldklub i medgang og modgang igennem mere end 130 år. Klubben blev etableret i slutningen af 1800-tallet, og den havde sin storhedstid i sidste del af 1900-tallet”).