Brian Laursen blev Årets Fortæller 2023 via en artikelserie, som markerede hans 25-årsjubilæum som sportsjournalist.
Tekst: Karl Aage Dalgaard
Foto: Monica Jørgensen
Dansk sportsjournalistik har mange gode fortællere.
Den kendsgerning blev fastslået ved Sportsjournalisternes Dag fredag 8. marts i Restaurant Allégade 10 på Frederiksberg. Ikke færre end 17 personer var indstillet til prisen som Årets Fortæller 2023, men kun tre blev sædvanen tro nomineret, og der var kun én vinder.
Inden han blev præsenteret, redegjorde Sebastian Stanbury – Årets Fortæller 2022 – for vigtigheden af at være god til den slags.
– Godt fortalte historier får de vigtige informationer ud til lyttere, læsere, seere og gør et stort indtryk. Gode fortællinger kan være rørende, underholdende, dramatiske, ligesom sporten selv kan være rørende, underholdende, dramatisk. Gode fortællinger er et spejl af sporten, sagde han og tilføjede:
– Heldigvis har vi mange gode fortællinger og gode fortællere i dansk sportsjournalistik. Det vidner et bredt og varieret felt af indstillinger om, og der bliver fortalt fremragende på lyd, tekst og i billeder. Det var svært at skære antallet ned til tre nominerede og til én vinder. Men én vinder er fundet, og det er Brian Laursen.
Han var bare ikke til stede i Restaurant Allégade 10 og kunne derfor heller ikke i første omgang høre motiveringen for valget af ham som Årets Fortæller.
– I 2023 havde Brian Laursen 25-årsjubilæum på Skive Folkeblad. På eget initiativ besluttede han at markere det med en artikelserie i 25 afsnit, der tog udgangspunkt i de historier, de mennesker og de sportshold, som Brian Laursen havde mødt på sin vej.
– Det blev en personlig og velfortalt serie, der beskrev en journalistisk karriere, men også et lokalsamfund og de mennesker, der får sporten og verden til at dreje rundt. Hele vejen igennem fornemmer man, hvor tæt Brian Laursen har været på sit stofområde og på sit lokalområde, uanset om det handler om boksning, cykling, håndbold eller en fjerde eller femte sport.
– RETRO, som Brian kaldte sin artikelserie, har utvivlsomt krævet en masse arbejde, men resultatet er også blevet derefter, udtalte Sebastian Stanbury i sin hyldest til vinderen.
Hvor var du henne, Brian?
– Jeg var til gallafest i Dansk Journalistforbunds Kreds 5 i Holstebro. De uddeler hvert år fire priser i forbindelse med festen, og mit RETRO-projekt var nomineret i to af kategorierne.
– Min kone, som indtil fredag 8. marts var formand for Kreds 5, er ansat på DR. Hun har en kollega i juryen hos Danske Sportsjournalister, og han fortalte min kone, at jeg havde vundet Årets Fortæller, og at hun havde lov at viderebringe det. Så det gjorde hun, først ved vores bord, og så til de andre 90 deltagere.
– Jeg blev selvfølgelig virkelig glad, rørt og stolt. Ud over et par hvide tennissokker, jeg fik for en tredjeplads i en skolekonkurrence om at cykle 1000 meter på tid hurtigst på jordbanen rundt om Hammel Stadion for 45 år siden, og sejren i min aldersklasse på 25 km ruten i Skive Cykelløbet for 11-12 år siden har jeg aldrig vundet noget som helst af betydning.
Hvad betyder prisen for dig?
– Det er kæmpe stort. Der er uendelig mange bedre journalister end mig, når det handler om at grave nyheder frem og følge dem til dørs. Min styrke – synes jeg selv – har altid været at formidle det, jeg har set og oplevet. Jeg føler, det er dét, jeg er blevet belønnet for her.
– Jeg kan lide at fortælle en historie. Og jeg forsøger hele tiden at finde en skæv eller overraskende indgang – både fordi det gør min arbejdsdag sjovere, og for at give læserne noget der er en lille smule anderledes end det, de måske forventer.
– Min tilgang til mit arbejde er, at hvis jeg ikke har fundet på en overskrift, en indledning, har brugt ord på en uvant måde eller har skrevet noget, der vil få nogen til at grine, så har jeg ikke gjort mit arbejde ordentligt. Og jeg har været så heldig, at jeg i snart 26 år har været ansat et sted, hvor jeg har fået lov til at gøre tingene på min helt egen måde. Det har gjort, at jeg har udviklet en personlig stil. Og det har altid været skribenter med et tydeligt kendetegn, jeg selv har sat størst pris på. Per Høyer Hansen, Stig Olesen, Thomas Treo for bare at nævne tre, som er vidt forskellige, men særegne.
Hvad kan/vil du bruge prisen til?
– Jeg vil begynde med at hænge prisen op på væggen i mit hjemmekontor. Og når jeg i fremtiden får lejlighed til at tale med nogen om den, vil jeg bruge den som opfordring i tre retninger.
– Til kolleger vil jeg sige, at hvis de får en idé, så skal de løbe med den og forsøge at sætte den i gang. Det må gerne være før, de involverer nogen af stopklodserne på ledelsesniveau, for jo mere konkret journalisten kan være omkring et projekt, når det endelig fremlægges, jo større chance er der for at få det godkendt. Jeg gik selv i gang med mit projekt i januar 2023 med de første interview – senere på måneden var jeg til MUS-samtale og skulle svare på, hvad jeg ville bruge min tid på i løbet af året, og jeg svarede kort og godt: ”Jeg har 25-årsjubilæum 1. maj, og jeg laver en serie i 25 afsnit over 25 uger. Det gennemfører jeg. Og hvis I vil se, hvordan det kommer til at se ud, så er de første par artikler skrevet færdig”, siger Brian Laursen og oplyser, at serien løb fra midt i maj til slutningen af oktober 2023 med et afsnit hver lørdag. Han fortsætter derpå med opfordringerne:
– Til lederne vil jeg sige, at de skal slippe deres journalister fri. Hvis de kommer med en original idé, så lad dem føre den ud i livet. Fordi det er så vigtigt, at vi laver noget, folk husker lidt længere end til næste dag. Mindre stopklods, mere frihed under ansvar.
– Og til kilderne vil jeg sige, at langt, langt de fleste journalister er gode, dygtige og ordentlige mennesker. Så hvis man får en henvendelse om at deltage i en artikel eller et indslag, så stil op og vær med. Om ikke andet er det sgu da federe at kunne vise til børn og børnebørn, at man har været i avisen, på radio eller tv, end en uendelig række selfies fra telefonens kamerarulle, når man skal gøre sit liv op. Jeg kan i hvert fald sige, at mange, mange af de mennesker, jeg fik lov at skrive om i min serie, har været glade for at være med. De har været stolte af at blive udvalgt, og det er en fed følelse at kunne sætte i folk.
Brian Laursen blev ansat som sportsjournalist på Skive Folkeblad 1. maj 1998, tre måneder efter han var færdiguddannet.
– Jeg havde i nogen tid tumlet med, at jeg gerne ville markere mit jubilæum på en lidt anden måde end ved en reception for kollegerne. Det skulle være en eller anden form for serie – og så er jeg OCD nok i hovedet til, at det naturligvis skulle være en serie i 25 afsnit, når det nu var 25 år. I efteråret 2022 skrev jeg tre ting, som i kombination fik ledt mig derhen, hvor det hele endte.
– Først var jeg til en showhåndboldkamp i Mønsted, hvor man havde samlet de spillere, der 20 år tidligere rykkede Mønsted-Sparkærs kvinder op i 1. division. De mødte så klubbens nuværende førstehold, som nu spiller i Serie 2 – og selv om niveauet ikke var meget at skrive hjem om, så var det herligt for mig at møde spillerne igen og også nogle af deres børn, som aldrig havde oplevet, da deres mødre var nogle af egnens stjerner. Det var det historiske element.
– Dernæst skrev jeg et kapitel til Danske Sportsjournalisters jubilæumsbog, der handlede om, da jeg stjal Ivan Bassos sjaskvåde strømper efter en etape i Danmark Rundt med mål i Skive. Det var det personlige element med afsæt i en oplevet begivenhed.
– Endelig skrev jeg en historie om Gustav Isaksen. Han er oprindelig fra vores lokalområde, og jeg havde talt med Gustavs far, Klavs, som fortalte mig, at Gustav en dag – længe før han havnede i Lazio – havde vist sin nogenlunde italienskkyndige far noget, han havde set på nettet. Det var transferjournalisten Gianluca Di Marzio, som havde skrevet om Gustavs store kærlighed til Italien og ikke mindst italiensk mad. Blandt andet med et citat fra Gustav om, at han elskede ravioli. Men Gustav havde aldrig talt med Di Marzio eller nogen som helst anden om Italien og diverse pasta-varianter. For mig var det en fantastisk historie at kaste mig over, så jeg talte med Gustavs agent, med pressechefen i FC Midtjylland og Gustav selv om, hvordan sådan en historie kan opstå, og hvordan det er at være i en fodboldverden, hvor der helt tydeligt bliver fabrikeret historier. Hele vejen igennem beskrev jeg mit eget arbejde og tanker om artiklen – ”Ravioli-mysteriet” hed den – og deraf kom det tredje element til serien, som var at invitere læserne med ind i processen, hvor de ellers sjældent har adgang.
– Så det gamle, det selvoplevede og den journalistiske proces om, hvordan nogle af de gamle historier blev til, blev fundamentet til RETRO-serien. Jeg fandt så 25 artikler, jeg har skrevet i løbet af årene og interviewede de mennesker, de handlede om, med den gamle artikel som et udgangspunkt for en snak om deres liv i sporten og vores fælles oplevelser. Tre af artiklerne handler om mennesker, der ikke er mere, men som jeg kom rundt omkring med andres hjælp. De tre artikler – og mange af de øvrige – var hyldester til nogle, jeg mener, har gjort en forskel. Og at dømme på reaktionerne, så ramte jeg ikke helt skævt med den opfattelse, siger Brian Laursen.
De to andre nominerede til prisen som Årets Fortæller 2023 var Søren Lissner, Politiken og Kian Fonoudi, Discovery/Eurosport.