Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Farvel Frits

Fredag d. 11. juni 1999

Af Tommy Poulsen

Det er et historisk blad, du sidder med.
Det er nemlig første gang i "Den Gyldne Pen"s historie, at Frits Christensen IKKE er redaktør af vort blad.
Efter fem år som bannerfører, fødselshjælper, reporter, redaktør og annoncechef har Frits Christensen valgt at give stafetten videre.
Desværre fik vi ikke lejlighed til at hylde "Der Frits" på generalforsamlingen. Han havde fået "et tilbud, han ikke kunne afslå". En fødselsdagsfest med ski´ på uden østrigske laviner. Forståeligt nok et svært valg for den gamle redacteur.
I stedet fik vi lejlighed til at sige tak til Frits Christensen på sidste bestyrelsesmøde.
Den nye formand Flemming Thor Madsens jomfrutale blev hyldesten af Frits Christensen, der fik overrakt en særlig udgave af "Den Gyldne Pen" og en flaske af en god årgang. Den bliver nok ikke meget ældre.
Der er stor respekt for det arbejde, Frits har lavet.
Han fik ideen til bladet. Han nedkæmpede de "negative", der ikke troede på initiativet, og det varede ikke længe, før alle kunne se, at han havde ret.
Han har skabt et blad af meget høj kvalitet - indholdmæssigt såvel som trykmæssigt, og bladet er nu blevet et af de "kulørte blade", efter at vi har fået farver på alle sider.
Fra baglinien har jeg dog i længere tid undret mig over, at det skulle være nødvendigt at trække så store veksler på én mand i en forening med 500 journalister og fotografer.
Ofte har Frits kæmpet en ensom kamp for at få de sidste artikler klar, fordi der ikke var stof nok fra medlemmerne.
Det kender jeg alt for godt fra min tid som klubblad-redaktør, men i vores forening bør det aldrig udvikle sig sådan.
Den første ændring, du vil opleve med redaktørskiftet, er, at "Den Gyldne Pen" ikke længere skal være et one-man-show.
Jeg har foreslået, at suppleanterne til bestyrelsen fremover er fødte medlemmer af "bladgruppen", og så vil jeg tilstræbe at trække på alle de kræfter, vi har.
Vi har en enestående historiker i Poul Erik Andersson, foreningens æresmedlem og tidligere generalsekretær. Han er specialist i Danske Sportsjournalisters historie.
Vi har en anden veteran, John Idorn, der kendte fortidens festlige personligheder i vores branche. Han vil forsøge at fortælle os andre om de gamle, der faldt. Originale skribenter, som nogle af os kun oplevede i deres sidste år - eller måske aldrig lærte at kende.
Der ligger et stykke historieskrivning, som vi vil forsøge at få endnu mere styr på.
Et stykke levende historie er vor nye og gamle kasserer H. C. Møller. Han er ikke længere spilleberettiget på U-60-holdet, og jeg fik overtalt vort afgående bestyrelsesmedlem Poul Ib Pedersen til at lave et interview med H. C. Møller til dette nummer.
Både H. C. Møller og Poul Ib Pedersen er friske, raske og rørige efterlønnere.
En sådan har vi også i Bent Hermansen.
Vi har savnet ham, efter at han er overgået til Fru-mansens daglige tilsyn, og jeg har bedt Hermansen om at beskrive, hvordan det er at gå på efterløn. Vi er jo nogle stykker, der skal tage stilling til det samme problem. Sooner rather than later.
Med til personskildringerne hører også portrætter af vor nyvalgte formand Flemming Thor Madsen og "Årets Sportsjournalist" Leif Rasmussen fra Fyens Stiftstidende.
Min egen kæphest inden for sportsjournalistikken er "troværdighed".
Det har vi berørt i nogle af de foregående numre, men det er et emne, som ikke kan diskuteres for meget eller for grundigt.
Som du kunne se forleden, er Bjarne Riis´ troværdighed dalet til en bundplacering på læsernes hitliste, men vi kunne også selv trænge til at avancere et par pladser i folkets omdømme.
Lad os få hul på debatten om, hvordan vi gør.
Vi har fået skylden for, at sportsjournalisterne ikke afslørede dopingmisbruget i cykelsporten, men som Steen Ankerdal sagde i sin beretning på generalforsamlingen, så havde vi ikke lov at bruge samme midler som det franske politi.
Olav Skaaning Andersen har haft fingeren nede i et par skraldespande.
Sportsjournalistikken har forandret sig, så vi skal vide alt om jura, økonomi og medicin, som Bent Hermansen skildrer det i dette nummer, men skal vi nu også til at rode i skraldespande for at leve op til kravet om at afsløre forbrydere. Hvad synes du?
En af de få svagheder ved vort medlemsblad er, at vi kun udkommer tre gange om året. Det er passende til stoffets omfang og den store debat, men en af de nyhederne i "Danske Sportsjournalister" er, at vi nu er klar med en internetside på "http://www.danskesportsjournalister.dk".
Det er et modtræk mod flytning af arrangementer i 12. time, så vi får ud til alle med informationer om flytning, men det er også et forsøg på at udvide debatten.
Det er et stort arbejde at udvikle en Internetside.
Vi har forsøgt efter bedste evne "at serve" - men de geniale returneringer og smashes må komme undervejs.
Vi vil gerne i gang, og vi vil have dig med på hjemmesiden.
Vi vil også lægge artiklerne fra "Den Gyldne Pen" ind på hjemmesiden, men jeg håber, den udvikler sig til noget, vi ikke engang kan forestille os i dag.
Ingen i bestyrelsen er store teknikere eller geniale surfere på Internet. Vi kan vel nærmest betragte os som "håndværkere" mere end "kunstnere". Vi har viljen og modet til at forsøge, og vi har støttet os til fagfolk ved etableringen - men snart bliver vi sendt ud på egen hånd, og så har vi brug for dig.
Internetsiden skal heller ikke være et one-man-show.
Det skal være en genvej til en bedre information og debat, så vi kan give hinanden et modspil.
Tænk, hvis sportsjournalisterne lå nummer 1, næste gang "Børsen" eller andre laver en hitliste over troværdigheden. For det har vi vel i grunden fortjent. Det kunne bare være rart, hvis andre også synes det.