Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemøde i Aarhus

Fredag d. 1. juli 2011

Husk: Pressekonference med blandt andre Rasmus Henning i dag på ARoS klokken 12 - KMD Challenge Aarhus på søndag den 3. juli


Pressen har i dag fredag den 1. juli klokken 12 mulighed for at møde alle de danske og internationale verdensstjerner, når den første udgave af KMD Challenge Aarhus - triatlon på den halve iron-distance i hjertet af Aarhus - skydes i gang med 1,9 km svømning langs kunstudstillingen Sculpture by the Sea ved Tangkrogen søndag morgen den 3. juli klokken 8.


Herefter følger 90 km cykling på rullende bakker og gennem smukt østjysk landskab i Odder og Skanderborg, inden triatleterne igen stiller cyklerne på Tangkrogen og bevæger sig mod midtbyen og tre omgange løb på gågaden, omkring Åen og gennem kunstmuseet ARoS. Efter 21,1 km løb kommer triatleterne i mål ved skiftezonen på Tangkrogen.


Pressekonference med vores professionelle atleter - det er fredag den 1. juli klokken 12-13.30 på ARoS (ART Café):


Rasmus Henning, Danmark - Vinder af Challenge Roth 2010 i verdens 5. hurtigste ironmantid, to 2. pladser og en 1. plads i halve ironmankonkurrencer i 2011.
Martin Jensen, Danmark - To gange VM-bronze i 2009 og 2008, EM-sølv i 2010 - det hele på langdistance.
Jamie Whyte, New Zealand - Vinder af Challenge Wanaka 2011.
Björn Andersson, Sverige - Såkaldt 'überbiker', vinder af 70.3 Wildflower 2007.


Caroline Steffen, Schweiz - Forsvarende verdensmester på langdistance, nummer 2 i Ironman Hawaii 2010 og vinder af Ironman Australia 2011.
Michelle Vesterby, Danmark - Dansk mester på den halve irondistance i 2010.




Presseakkreditering kan afhentes i vores 'registration' på Tangkrogen, hvor der også er start, skiftezone og mål samt expo-område:
- Fredag den 1. juli: 12-20
- Lørdag den 2. juli: 10-17
- Konkurrencen skydes i gang med de professionelle herrer og kvinder klokken 8 søndag den 3. juli.
- Jeg har også presseakkrediteringer med til pressekonferencen.




--
Bedste hilsner

Brian Martin Rasmussen
Presseansvarlig for KMD Challenge Aarhus den 3. juli 2011


22 12 02 40
Skype: brianmartinrasmussen
Twitter: @pressechefen
KMD Challenge Aarhus' hjemmeside
KMD Challenge Aarhus' fanside på Facebook


KMD 4:18:4's hjemmeside


YWC Sports er et sporteventfirma, der er specialiseret i at afvikle store nationale og internationale sportevents. YWC Sports står bag KMD Challenge Copenhagen, KMD Challenge Aarhus og motionstriatlonkonceptet KMD 4:18:4, som på nuværende tidspunkt afvikles i København og Aarhus forud for KMD Challenge Copenhagen og KMD Challenge Aarhus.


Bag KMD Challenge Aarhus står partnerne Sport Aarhus Events, Aarhus Kommune og Sport Event Denmark.